Negeld

The Old Danish word Negeld can mean:

• no.? negeldtt iiij 3, kulle- penge vi/: alb. (1586). Hubertz, Aktstk. om Bornholm. 502, Af udg, er som en mulighed sammenstillet t. nihgeld (anf. st. 6312, 620), men lige- sum dette o. nok ikke findes i brug, passer bet. ej til en afgift, og i ved- kommende stykke findes heller ikke t.wudtryk. Måske er ordet = isl netgildi (jvfr. Søderwall: nåfgjåld), skat efter mandtal. Negenøje(n), no. iskenavn, petro- myzou fluviatilis; oculate, negen dyn (vistnok trykfejl for negen oyn). Kolding, Daniæ descript. 79 lampetra, Iampret, negenøyen. Steph., Nomenel. I. 1943; Nucl. Jatinit. 985; een heel fadtkens negenøyen. Toldrulle "'/s 1651. b3; — muræna, neinøye. M. Pors, De nomencl.249; meinøye, negeno. Colding. Etymol, 789: lampetra, neieno, s st. 927; — thænnæ salsæ ær goth til stect alnæ oc næghær øghen. Hent. Harpestr, 157. Smigu. Sch.u. L.: negenoge; Såder- wall: negheniga; Krøyer, Dmrks. Fisk. III. 1026; nuv. sv. nejoniga samt niøje ndf.Wegl, n0.
• 1) i nuv. bet.; vngvis, negel. Vocah. 1514; neigl. Colding, Etymol. 1463; kloffuer eller negle. ss1464; negel. Steph., Nomencl. I. 110b; nægl. Nucl. Jatinit. 2108; — en sluus at døe i ild, en anden ved en nagl. Ped, Pårs. B. 1 S. 1; norsk form, jvfr, Aasen: nagl. — fit.; harthæ naghlæ, Hevr. Harpestr. 101; the illænæglæ. sst. 73; om næglæ trysæ oc fallæ af ,.. thær aff waxer ny næglæ. Arnemagn.Hdskr. or. 187. 99.—3; — i negler og i pen jeg beed. Bording. I 50, 318 (se ovf. u. morgenvand); Dr. Hielpe- løs. 11 (se ovt. un. kratte); ieg tog 2miine neiler aff med synaalen. Jam- mersm. 106; hun kaster negler i hans kind. Sehested, Pigernes Spejl. d4. —
• 2) den hvide plet ved den nederste ende af et rosenblad. Moth. Jytr. Grimm, Wb.: nagel, IV. 7; V.S. O.: nægt 4). —
• 3) en øjen- svaghed. Se ovt. u. nagl. —
• 4) et slags musling? Moth. Jvtr. L ungvis. Smlgn. isl. nag! samt bamenagi og »kortneglovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᚽᚵᚽᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.