Navrhvedding

The Old Danish word Navrhvedding can mean:

• no.
• 1) et lille menu: ske; en liden navrhved- ing. P. Syv. IL 196: Moth. Smlgn. Molb. Diall.: naurbvedder o: en sten til at hvæsse navre på (se naver ovt.). —
• 2) en gnier, snyder.Navst inavster, nevnst, nøst), no. nest skur til at sætte fartøjer ind ui. Moth, Det er tvivlsomt, om ordet har været brugt i Dansk, hvorimod. det tindes i Norsk (bleff det skione nausteviler skibehus breudt om vinteren. Sp. Sturlesøn v. P. Claussøn. 457; nøst eller sveboder.Forordn.!4:; 1707). Jvir. V.$:0, Smlyn. isl. naust; Aasen: nvust,Neder(t) (nider, nejer, nid, nød), biv. 1; ued; thæt skal alt løpæ nithær i muilughæn. Arnemagn, Hdskr. nr. 15.57.20; Lucid, 44 (se ovt, o. himmel 1); — ieg nedher aff karmen faldh. Rimkr. F5'; wor mynstæ brodher far nedher meth oss. GI. D. Bib. I Msb. 41; 'bleffue kaste neder aff den høye wur. Tidemand; Hiernsal. Forst. 3: lagde hand venndt sin indzegel oveh veder paa thet tingsvinde (1552). Rosenv., GL.D. I. 200; 298; lader Mickel neder aff stigen gaa, Herm.Wuigere. 91; glider neder, labor. Colding, Dict. Herlov. (sammes kovmol. 610: ned, neder); Steph., Nomencl H. 829 (need. sst.); Grev. og Frib. Kom. 35; Jammers. 67; alt som det vendis op oc neder, Gerner, Epit. 47; — neyær wordhæ soile slalfnæ moxæn allæ, n. D. Mag. V. 175; kiellersuenden bad mig gaz ueir (1564). D. Mag. VI. 357 (jvfr. Mikkelsen, D. Sproglære. 32; Var- ming. $ 111. 4); — till hwn (0: sulen) gangher nidh vm afftenen (1443). Kbhvns. Dipl. I. 178; hivgh Jamwnd en kæmpæ nyd i tænderne, Romant. Digtn. IL 64.3! (= veder. Chr. Pc - dersev. V. 44.6); læg det her nid. 1 Ms. 317 (1550; 1607: ned); Psalmebb. I. 69; fare de blodige nid til helftnede. Pallad., S. Ped, Skib.of8';ieg kom her nid. Herm, Weigere, 246" (her ned. sst.). Smlgn. Thor- sen, Nørrej. Lydlære. 49; — tog ieg alle sperlagen nødh. Rimkr, e4-s. (rim på: strødh); jeg hade meg kast i wannedb nødh. sst. d1" (jvfr. Thor» sen, Sprogarten på Sejerø. 14: Mikkelsen, D. Sproglære. 15); — the breffwe, som tw haffde seriffuet her nedhert (1534). n. D. Mag. V. 138; mned. I Msb. 43.20; 44.n, 2. — 2)de; wore borgemestere pleige at stoveder i kireken oc oppe fore choret,Rosenv., Gl. L.IV. 120. — 8) nedéo=for; tha halfuer de skifft denn marek.r nederlundenn (1570). Rosenv., G1.D.- IH. 107. Smlgn. isl. nidr; Sbderwall: niber.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᛆᚠᚱᚼᚠᚽᚦᚦᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.