Navngive

The Old Danish word Navngive can mean:

• 00. 1) nævne, angive, fastsætte; lens Nielssen ivke haffuer naffngiffvet, hvor høgt eller for hvad pendinge verdt hund same veu haffver schattedt (1572), Rosenv.,; Gl. D. IL. 180; (158D). sst. IV. 7, 435; hwad de sige oc naffngiffe, der ved skal det bliffue. Hvitf, IHF, 413 (= nt. werderen. Seidelin, Dipl.& Flensborg. I. 37); (1821). Roseuv:, GL L. IV. 331; ingen for rigdom skyld skal til nogen bestilling nalfu- giffuis (1643). sst. IV. 416; (1634). Wulff, Jens Bang, 16: de shall natfngiffue, huad samme pension were schall (1646). D. Mas. 3 R. I 282. — 2) kalde, give navn: endog det nafngifvis Hyldtofte skouf och Ringse= bølle skouf, erre de dog sammen-ldig foruden nogen rierde eller Inck- else. Secher, Rettertingsdomme (1595-1604). 104; skulde de dog alle komme overens i af navngive disse videnskaber. Sneedorf, Skr. IV. 535. Smlyn. sv. namngifva.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᛆᚠᚿᚵᛁᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.