Natstald

The Old Danish word Natstald can mean:

• se nadstald. Natur(e), no. hunk. ( 1. natvra; is). naturs). 1) natur; vor mennisk- enss nature besmittet, oc Gudz be-ynderlige naade vor tagen fra hende. Chr. Pedersen. I. 227, 16; IV. 61.15, 415.15-15; Tavsen. 255; tog mennesk- elig nature paa sig, Tidemand., Sjæl. Urtegd. v5"; til honnig er biørnen aff sin nature tilbøylig. Herm. Weigere.34; menniskens natur er sa kranck, hun. vil ingen redelighed betencke. Hvitf. IV, 620; som Adams oatur bleff forkrenckit, bleff villien forderffaito i hende. Jersin, Via vitæ. d9; Bor- ding. I. 1182; naturen er aldrig sasyde, hun giver jo hver sit lyde, P. Syv 1. 310; naturen gaar for og græder, som hun kand, E. Naur. dd3", — n. leg (spil) 0: legemlig omgang; naar som manden oc quinden haffue hafft legemlig samquem tilsammen oe fald- kommer naturens spil oc læg. H. Smid, Lægeb. IL 1; L. 129; af en eniste vrt kand en giøris baade lystig oc w-duelig til naturens spil oc leeg. 5. Paulli, Flora D.98N, 168g. Jvfr.: frøet idelige bruget vdslycker Veneris spil oe den naturlige leeg. H. Smid, Lægeb. VI. 58", Natur bruges meget i bet., der vise hen til kønsforhold, jvfr. Såderwall: natur 3) og naturs 3); Grimm., Wb.: natur AA1)-3) og bet. 2) her. — n. pant 0: men- so neskeskarn, gødning; han dreff them bode for spot och spee, han fyre eller sex paa enthidh banth och settæ pas them natwræns pantb. Rimkr. el — 2) sæd i kønsdelene; menniskens. naturis oc sædis flydelse imod menniskensvilie.H.Smid,Lægeb. I. 144; kommer den (2: sysdommen) aff sædsens eller naturens ofiuerflødig- led, da vdtørris mennisket. sst. I. 144". — Naturkunst.no. natnrvideuskab, Lufysik. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.; naturkunst 1).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᛆᛏᛋᛏᛆᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.