Naskeri

The Old Danish word Naskeri can mean:

• no. slikkeri, Moth. Smlgn. Hallager: naskeri. Nat (næt), 00. hunk. (c isl nått) i nuv. bet.;
• 1) a) det bleff nat, i hende gaa diwr. Ps. 104.50(Chr. Pedersen); Psalmebb. I. 42; den nat skal vere enlig, de skulle forbande hende. Job. 9.7-s (1550, 1607); dig til natten begiif, med søtn hun tiiden fortærer. He xa em, 23; den mørcke nat, hun er min plag. Terkelsen, Astreæ Sjungek, I. 41; paa denne nat og alle hendes timer, E. Naur. h4; — nætten, som ær gifven mænnisken- til huile, vendes them til vroo for nætrætzel, H. Suso. 69.7—25;som mørk næt gar for lys dagh. sst. ] 101.30; 156.50; voge folk gonge til skow vm væt. sst. 197.30711; 164.m: i thenJJonge nætz mørk. sst. 76.7. I. form, se Varming. $ 74,4. — b) nattes 2: om natten; huorfor han maatte saa tiid nattis gaa pas gaden. Rosenv., G1. LV. 511. Smlgn. t. nachte samt dag le) ovf. — e) natlig nat 9: om natten; hver nat; for sengen: natlig et sort cortiine drager. Hexn01D. 142: du oesaa natlig nat u-stadig dig forskaber. sst. 171; Moth. Smlgn. dag 1g) ovf. — d) sige godfejnat o: sige farvel, tage afsked; nor pelægrimæ villæ tæden. faræ pa torress:vey j gen, ta siæte munkænægodænsth. Mandev, Rejse: 3418-50; sige hin ander god nat (om en døende). Vedel, Ligpr. o.Ingeb. Gyldenstjerne. d2; remit-tere nuneium virtuti, sige dyd oe from- hed op, sige gode nat. Colding, Ety- mol. 529; i sammes Dict. Herlov.: siger dyd oc trombed gode nat eller op; hvor flittig er 3. Povel at raade sineEpheser, der hand nu siger dennem den sidste uvdenat. Brochmand, Post. II. 3092. Smlgn. sv. bjuda god uatt sumt g. natter ndf. — flt.; mange vaagne natter. Pallad., Visitatsb. 91.1; 68.2» (jfr. s81. 204); Grundtv., Folkev. IV. 2955; de offte hele natter oc langt vdpaa vatterne hulde hannem porten aaben jane. Hvitf. VII 4; hele natter hoss hinde laa. Skonning, Kattenes 2 —Rettergang. hhhh3"; jeg de lange uatter vil udi disse tancker bringe til. Terkelsen, Natteklage. 71; uro- Slige natter: B. Tot. II. 53; Bording, 1. 76a; du vat best mindes skal aff ; alle sorte natter. E, Naur. h4. — hilseisige osv.) gode n. 0; bringe hilsen; dig Gud oc sancte Oleff beffalendes oc lader kanceleren sie degh mang gonæt- ter (1510). D. Mu g. 3 R. IL. 151; I. s46, 47; Chr. Pedersen. V. 2877; (1536). n. D. Mag. III. V. 229; han helser saa mange oc siger dennom saa mange oc gode netter. Tavsen, Post. sommerd. 152"; gik jeg strax og sagde hende mange gode nætter paa eders vegne (1559). Khist. Saml. VIII, 380:VIL 249 (sea. helsne, go. ovf.); (1571). s«4.V. 580; vil du sige hendemange gode nætter paa mine vegne (1558). Becker, wHåérl. Trolle. 31; hilser mig eders søster med tusen gode natter og siger mig alle gode venner god nat (1635), n. D. Mag. IL. 8. Smlgn, Soder- slags wall: godhanåtter (u. nat). —
• 2) som ttidsbestemmelse = døgn; liggæ vii naither i stocken. Bosenv., GI. L. V. 25; D. Mag. 4 R. V. 179 (se u. ; nmedhavende); vare der i lande to uatter oc komme siden i skibet igieom mandagen. D. Mag. I. 116. Jvtr. Siderwall: nat 3). Smlgn. midje-, mider-, midsommersnat ovf. og vågenat ndf,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᛆᛋᚴᚽᚱᛁ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.