Næsodde

The Old Danish word Næsodde can mean:

• no. spidsen al et næs; kongen lande sine skib inden for en næs- odde, Sn. Sturleson v.P,Claussou. 282; Much: smaa udstaaende pynter eller væsødde. Topvgr. Journal f. æN or go. XXVIIL 62. Smleu. Hal- lager: uæsodde; Aasen: uesvi. Næse (108), 20. hunk. (0 isl. uds, a. nos, sv. nåsa).
• 1) i nuv. bet.; the ble! meg dog kast i noves. Rimkr. b +; dog erdet mig vel offte kast i uvss. P. Smed, b3%; skal det en erlige kastis i oss. Ranch. 100; — næsæ Arnemugu Hdskr. ur, 187. Lr, 10.i (se ovt. Il. TIT bs): H. Smivh, Urtegaardt. 1"se ovf. II. 2543.v): hues næse offuer- maade blødde, søa at ingen kunde stille hende. sammes Lwgeb. 1.41"; sv. 1. 42" (sendf.u.næsebyld); nu sidder næsen ickeffuidit pas den, som de vilde hare hende siddendis. Pallad., Visitatsb, 129.n-22: huv som. snyder næsen hart, da tuinger mand blod af bende. Ord spr. 50.23.— fuldn. 2: ru»; have jgå, komme med en f n.). Moth. Jyfr, sa har hav åter något i nåsen den fyllhunden, Polit, Kannståparen v. Lager- strøm. d6. — n. kløro: dave lyst til, være glad ved:mange deris nese klør der etfter, av de kunde komme der hejgen. Pallad., 8. Ped. Skib. h7: min ;næse.ler epther suare klør. Raucb. 207: det kløer hans næse efter. P. Svv. 11. 189: der jeg tik det træe ut see, hvor åd minnæse klode. Wieland, Dske Vers, IL. 106; jez ved nok, hvad dip uæse klver efter. Heur, og Peruille, 4. 1, &. 6. Endnu brugeligt, Jvtr. 0. 'er det, som naserne klæin etter (se Aasen: 108), — han havde nær bidt o. af migvar meget heftig, Moth. Jvfr,t.die nase abbeiszen. se Grimm, Wb,: nase. I 41; fr. manger le nes. — bide en over m. 2: skælde ud. Moth. Jvfr, i. åber die nuse haven, se Grimm, Wb.: nase. I. Sa. få en lang D. 2: få afslag, Dlive skaffet; Colding, Etymul. 904 (se ovf. IL. 268a.7):

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᛅᛋᚮᚦᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.