Nærsom

The Old Danish word Nærsom can mean:

• to. 1) = nærig 1);en nærsom mand for én udsugere. S. Povelsen, 241: førend. auling blev ved nærsom hænder dreven. Kingo, Chr. V. an- huug bå;nærsom,nabrhatft. v. Aphe- ten, Ordb.L 437e tjvtr. sst. 11 4140); Moth; hvis de ere af et mere uærsomt eller stræbsomt naturel. Vdskb.Selsk. Skr. VIL 228. — 2) givende nær- ing, indbringende; Moth: dend mærsom. roerpind hand (0: den skib- brudne) slap i havsens vand. Lucopp., fobsks Berømm. bå (2: opgav at være sømand); landet opfyldes af nær- "omme kiobsteder. Sneedorf, Skr. V107. — 3) nærende; hvor patatos er meget. brugelig holder man den for ligefa und som nærsom. Duprks. vko- nom. Mag. I 196. Smlgm t nebrsam. — Yersomhed,no. 1) virksomhed, flid; tuffueri kalde de nærsomhed. Skon- ning, Kattenes Retteryang. 1; dend skatter oc den sorte konst saa dyr for dends indkomst oc nærsomhed. Ger- ner, Hell. Dage. II 182; aærsomhed, 3 (habrhattigkeit. v. Aphelen, Ordb. I. 437 (jvtr. sst. II. 414b). Kærre, se ovt. UL 191.51.Nærme. vo. 1) nærme sig; som ' i ho uyldne Venus ey i skiøuhed ærme kand. Holb., Mindre poet. Skr. (v. Liv- benb.). 95: disse potentater, om de ikke ere af lige vægt. de dvg nærme hinanden udi de fleste ting. sammes Epistl. (v. Bruun), IM. 143. — 2) drage nær, fure til; naar de ypper- live nærme konsterne og videnskaberne til sig og derved give dennem en slands. wSneedorf, Skr. VIIL 445. — 3) etter nuv. brug: nu nærmer sig vor pintze-fest. Kinxo, Psalweb. 1699. 273; propin- qvo, nærmer sig. Nucl. latinit, 1576, 2008 (u.advento, men ikke ved de summne ord h.Coldiux og Steph.): v. Aphe- len. I. 43Tb. Ordet. synes overvejende at tilhøre 13 hundredér. Smlgn. sv. nårma samt fornærme odf,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᛅᚱᛋᚮᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.