Myndelod

The Old Danish word Myndelod can mean:

• no. Jen arvelod, der tilfalder en mand efter haus hustru; barum sex curiarum duas hæ- reditavit Bvetius Diwre post mortem uxoris suæ titulv juris volgariter dicti myndeloth. 8. R. D. IV. 488; qvarum duas optinuit ex successine post mor- tem Ceciliæ uxoris snæ titulo juris vul- gariter myndæloth. sst. IV. 478; havde solgt mere, end der kunde tilfalde hami en myndelod, Secher, Rettertings D. (1595-1604). 559; hans myndelod i €, J.s morne gods hafde burd at vere mere. end dend ene gaard, sst. — Mynder. no. en mægtig og myndig mand. Moth. Smlgn, t. mundherr, — Myndug(-ig), to. ]) havende magt sy myndighed, bemyndiget med fuldmagt; hvilken brodher, som. gør syn oldermau eller skaffer vnyndigh, ther alle brødhræ halfuer siordmyndiigh(1417). Studtfeldt, Beskr. ov. Ran- vers, 86; meth hans myndighe bod. Nielsen, Tingsvidn. 1160: (1479). D, Mag. VI. 125 (se ovt. u. dele no. 1)); Rimkr. k6" (se ovi. u. lige, go. 3); n. D. Mag. IL 208; wor hindes mynduge fogiitt Myckell Jude her til- stede ov sagde, at Jahan Friis wor hindes mønduge werrig (1339). Khist. Sum, VIL 510; aff sinn suoger er myndig giort at opbere landgillen (1540). Rosenv., Gl. D. L 55, 186; (1955). sst. Il: 223; hues giortt vor i thenne sag, thet vor epther thieris hossbondes myndig bdetalling. (1537). sst. II. 45; (1551). Vid. Selsk. Skr. VIL 95; met myndige bud oc obne breff Jet vitterligt opsige. Hvitt. IV. 29; myndig. Col- divg, Etymol. 538 (u. gravis), 881(uw imperiosus); Nucl. latinit. 560, 1171. — 2) gyldig, gældende; som thettæ lagh schuleforstande efiterthenne wor screfine ræth. och: hennæ myndug och wit macht at hlle (1441). D. Ma 2 8R. I 103: wil nu Gud her med dette Stunlige exempel tødteste e gore mynd- ige alle de ord, Jesus hadde sagt om sem Tavsen, Jesu Passies Hist. 48. — 3) stor; han har langet en myndig hob tisk. Moth. Smlgn. Soderwall: mynd- ogher, Aasen: myndug,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛦᚿᚦᚽᛚᚮᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.