Mundbid

The Old Danish word Mundbid can mean:

• no. 1) en mund- fuld, en bid; som en sulten hwid snarlige sluger on mwndbid brød. Chr. Pedersen, IL 311; hand vdkaster sin sisg som mundbide. Ps. 1477 (1550, Chr. Ped., 1647); en tor mid bed, om mand lader sig nøye met, er bedrend it huss lult slactet met trætte. Ordspr. 17.4 (1550; 1607 og 1647: mundbid); bolus, mund bid. Turson, Vocal. 6? (Colding, Etymol. 120: uundiuld); vi ville ioke æde vor mund bid allene. Iioring, Leyres Politie. på" (jvfr. J ub. 37 (1607, 1647)); Pinlmedigtn, I 4962; tag bolus, paa dauske mundbid. Holst, Oecowo- mix, IE 103, Smlen. sv. munsbit. — 2 2) bidsel; furskiellig dannede mund- hide, Vid, Selsk. Skr. 2 B. IV. 22; — iJvdsk omen pibespids ; a kiøwt baadde piiv an rør oå mondbed. Blicher v. I Hansen (1882), L 8330-31. Sulgu. bid 1) ovf. — Mund(ejdask; no. =uundbask; Colding, Etymvul. 39 (se svi. u. mundbask); Nuel. lativit. 19: volaphus, et oreligen, et mundask. sst. fil: Werner. Clavis, [ 161, 587; soet munddask, Steph., Nomenv. IE 118: sen mn, sst. IL, 7353 med. mund- dask celler mundslag ad slags. Come- nius, Opladue Dør. $ 670; Gud maa toge munde-daske aff en skalk, ser or kun aske. King6, Psalmeb. 125; hvo som siver nogen væragtig mand en munddask. Chr. V. Krigs- rets lustruction, $ 29.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᚢᚿᚦᛒᛁᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.