Modstandig

The Old Danish word Modstandig can mean:

• to.
• 1) geu- stridig; P. Eliesun. 109, 175; som efe thyn høgre handt modstandige. Ps. 17.7 (Fr. Wormords.): i thett andettyrke eræ wij ether platt modstandige. Biskopp. Gensv. f3; nar de synis I noger ting att wære modstandige, thv til- skynde the alsommæst, Er. Roterod., En chr. furstes undervisn. 53%; foractethen Gudz ordinantz, som er Jesu evangelium, oc det ere modstandige. Kirkeordinans 1539. 28 (= mod- staandige. Rørdam, Kirkel. I. 46): som ere den hellige aand fortredeligen 4 modstandige ov gemstridige. Tavsen, Pater noster. 26, aT; Skaane siuntis vere hannem modstandigt. Hvitf. I. 2; mange aff de ypperste vaar hannem vred oc modstandige. sst. II. 164. — alle, som Kong Erich vaaremodstendige. sst. IF.300. Smlgn. Rie tz: modstandig. —
• 2) genvordig, ulykkelig; hvor ulyek- salige, modstandige oc bedrøfuelige, de 5 sidste aar hafde værit hannem. Sn.se Sturlesøn v. P, Clanssøn. 290.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᚮᚦᛋᛏᛆᚿᚦᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.