Mistrøste

The Old Danish word Mistrøste can mean:

• so,
• 1) have mistillid, opgive håbet; Brandt. (se ovf. 1, almuge 1)); hielp, att ) wij ey mistrøste. Psalm ebb. I. 25; enthen. plat fortwifler eller mistroster.Tavsen, Post. vinterd. 120%; sam- mes Jesu passies hyst. 17" (se ovf. u. mishåb); Hebr. 12.5 (Chr. Peder- sen, 1550); i skulle icke fryete eller mistrøste for denne store hub, 2 Kr. 20.51550, 1647); despero, misstuiffter,V. + mistrøster. Colding; Etymol. 1209, 484 (seu. mistvile ndf.); Steph., No- mencl. IL 420, 443; Nucl. latinit. 1727; hermed skulle vi trøste os mod synd og død og ikke misstrøste for helvedes glød. Kingo, Psalmeb. 414; — saa att wij ey mestrøste, men hulde oss hart wed denne trøst. Tavsen, 286. — wii skulle mistrøste pan alt det gode, som wii kunde gøre, oc forlade0 oss all eniste til Jhesu Christi død. Chr. Pedersen. IV. 369.24; ve dem, som mistrøste paa Gud. Jes. Sir. 2.4. — schall mandt daag icke mestrøstte pas samme barns sælighedt. Khist. Saml. L 92. —
• 2) bringe til mis- tillid,håbløshed; vore brødre haffue mistrøstet vore hierte. 5 Msb. Loe (1580, 1647); Steph., Nomencl. IL ggg3 (= at være mistrøstig, sst. IL. 0380-17; Colding, Etymol. 377). —
• 3) m. sig = mistrøste 1); dine fende mistrøste. dem for din mact. Ps. 66.2 (Chr. Pedersen); de mistrøstede sig selff, at de skulde icke vere nocksoor stercke at fulddriffue saadan gierning. Vedel, Saxo. 170; hand mistrøstede sig lenger dennem at kunde beholde. Hvitf. II. 31; subdiffido, mistrøster sig noget. Nucl, latinit, 426. —
• 4) tm. «håbløs, modløst vakt theg, at thu vordher ey smahoghet eller mistrøst, H. Sus0. 87.5-9. Smlgn. Stderwall: mistråsta.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛁᛋᛏᚱᚯᛋᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.