Misgærning

The Old Danish word Misgærning can mean:

• uo. hunk.
• 1) synd, brøde; ver naadig min misgerding, hun som stor er. Ps,25.1 (1550, 1607; Chr. Pedersen: mine synder); jeg er født wdi mysgierning oc wdi syndt haffuer myn muder wndfangett. meg. Ps, 51.7 (Fr. Vormords; Chr. Pedersen: i mange synder; 1607: i ondskab); ieg vil rense dem aff alle misgerninger, met huileke de syndede mød mig, Jer, 33.9 s(1530, 1607; all deris missgierning); alle vore fedris misgerninger saa oss Ul hierte. Bar. 3.7; delictum, synd, misgierning. Nucl. latinit. 771, 1195 (u. peceatum). —
• 2) udåd, forbryd- else; hno som helst som uorder ant- uordett i kongens jern for sine misgern- ingke (1477). Fynske Aktstk. I. 28; 7 malescium, missgierning. Colding, Etymol, 384. Nucl. latinit, 835; huo som griber nogeun ugierningsmandt paa hans flucht, nar handt flyr for sine mås- gierningers skyldt. Rosenv., GI L. V. D6t. (Jvir Varming. $80. 5). Endnu vbrugeligt I bet, 2), Smlen. is. misger- uing Og isgemningr samt gærning ovf.—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛁᛋᚵᛅᚱᚿᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.