Minnirød

The Old Danish word Minnirød can mean:

• to, farvet rød med mønje. Moth, — Minnetfmønnet), to.= minnirød. Moth. — Menniskée), no. hunk. menneske; sv offte som mænnisken thet værdelighe annawær, so tith trygder hænnæ Gudh. Brandt.242:25—20 (Se OuSå fortsættelsen. u. livned 2) ovf); we mik syndigh mænæsk. sst. 58.4; mik krank inie-w æsk, sst. 58.0 (jvfr, Varming $10, $ 79. 2); Chr. Pedersen. I. 299: IF, 368; P. Eliesen, 44, 48 (se ovf. u.forvende 4)), 473, 479; nær Manicheus sagdhæ, at menniskin icke andet kwone … oc Jouinianus at hwn aldrig kwnne synde. Biskopper(ne)s Gensvar. od; i thette fabel man mennisken seg selftuer lære, hwad hwn skal givre, heller hwn er paa landt. eller i by.» D. Skuesp. 77: menuiskens lære skalt du ey act, hendis Jøgn betrat, hun er aff skrømpterij fuld oc suig, Psalm-edigtn. I. 101 b. — hak.: er meunisken skabt san, at band alle diur skal fore ) staa. Psalmedigtn. I. 498. — fk:ue. hwilken menneskæ kan tælie jordens mwld. 1Msb. 13,36 (G). D. Bib.; 1550: mennisken); tha thend menniske war soffueudes. M att. 13.0 (1924) Utmenniske. sst. 13.2); som then ene menisk Christo Jesu er wederfarne. En mærk. Disputats, 79"; Tavsen. T7; en christen menniske. Tidemand. Sjæl. Urtegaard. 07": den menniske Jesum. Tavsen, Jesu passies hyst. 16": mennisken kunde vel holde Guds bud aff sin egen krafit. Pallad. S. ] Ped. Skib. kl; Psalmedigtn.L 158b; en sund menniske, H. Christensen,w Om Siugdomme. 11; aldt husd men nisken våretter, Lyschand. fort. II: en lam menniske, Jersin, Via vitæ. pl; Grundtv., Folkev. I. 3042, — ik.; eth menniske. Mod. confit. 19: ieg kender it memniske. 2 K or, 19, (1594 og flgd. overs.); thette menniske. Luk. 25: (1594, 1560, 1647); Psalm edigtn. I. 74a: at mennisket hende selff fyllist giør i alle mode. Coldiuy,kehist. a27,— fit.: Sodomite men= neske ware snødeste, GI, D. Bib. 1 Mxb. 13.9: alle menniske. Chr. Pedersen, L. 30; II, 305; Ps, 1195 (Chr. Pedersen); Rosenv., GI. L.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛁᚿᚿᛁᚱᚯᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.