Minde

The Old Danish word Minde can mean:

• go. kysse; han mynte henne uwndh så rødh. Romant. Digtn. 1.60: sik han (2: Judas) til oe myntæ Vor- herre. Hell, Kvinder. I4is (kissær, sst. 14.2) ; mynnæ hans helligæ fødder meth myn syndngæ mund. n. D. Mag. VI. 205; hun myndytt lygitt san offuer- brat, (trundtv., Folkev., H. 114b; HE 612, 7962. — If. kysses; the myntes i then same stwnde medh kier- lighet. Romant. Dixtn. I 333, 207; the myntess leffligh vten falsk. sst. H. 276; myunes thiu taghre mund, thine1 søde læbe vet mek, Brandt. 27-78. Smlyn. ist. minnast; Såderwæll: min- nå samt med hensyn til affedn. minde (2: munding ovt.). — Mindstr), to. 2 gr. 1) mindre; tae rotafthenæthlæ, thær minnæ æræ.Årn- emagn.Hdskr. nr. 187. 35.1; Lucid. 62; Romant. Digt. II. 242; 1. 267 (se ovf. u. mere (u. megel)); engen skulle fothet aff hans hand, ther wynnean war on han. sst. III. 174.:: 183. (= mindre. Chr, Pedersen. V. 118.28, 125.5); var there gothzs e mynne, forti at thet gaffs fatucht folk, Hell.K vind- er. 70.4; ieg wor end. mynne æn ii) aar. Bimkr. d3; then mijnne wiigher then større. P. L otte, or. 137; Hr. Michael 17:P.Smed.d4;D.Skuesp. 48; at jeg man haffne thes winde sorg. Fil2.:»(1524);220 ;kellersiunes mynde end. meer. Tavsen, Post, vinterd. 215v;Herm. Weizere. 220; enn falsk tunne, svor var vort minne enndt en ret Herrinngsbunnds tønne er (1968). Roseuv., GL.D. IL 71; mad. faar ofte lof for lidet pg last for kalve miude. P. Syv. I. 358. — han ær i alle thing met sin værels. oc deles ther cy aff mindelighed, Bording. I. | eller vordher. miuner. H. Suso, D3.4-8; hwo som mynderføreræn een læst, siffueyndre aff sølfiwet (1475), Kbbvns. Dipl. I. 209; fast minder det betyder paa. saadant legem stoort. Hexaem, 91. — ofte med en tilføjet målsbe- stemmelse, hvor megetder mangler i et vist mål: thettæ uotz, thry bvol Jorthæ halfannen oræ skyld minnæ, Molb. 0, Peters, 85: huelke uotz her biskop Pether ow:i pand haver for lundrethe ludich mark, ty lodich mark somyndre( 1407). sst. 342; Di på, Chr. I.. 74; trætten alnæ eet. qwarteer mynne (1457), n. D. Mag. 1. 197, 153: vdi sin lenghe utthe alne mynve en tw hwndredhe alne, vdi then westre ændhe sex alne mynne en sexsindtztiwe alne hreedt (1509). Håbertz, Aktstk. om Århus. I. 89,98: baffoer ieg fem synde undfangget firretiuge. slay it mynde. ? Kor. Is (1524, Chr. Pedersen, 1550; 1607 og 147; mindre). Smlam. Søderwall:minnel) samt ringere ndf. — 2) 8) med m. at 9: 4) hvis ikke, med mindre, uden; skall ipgen vere longer kircheverge endt eth uar, met smyade, ath sognemendene teches then uvu 3th vere guodt therfor. Rosenv., GL L. IV. 7; schall ingen faa preste iheris guodz utii forvaring, met myndre atv ther er snadan beviisning hos, sst.IV. 13. —Ø) så ut ikke; kunde ike Vdslyeke deris vildfarilse, met mindre uden skulde ey opteudisigen. Pallad., 5. Ped. Skib. 27". Vistnok forkortelse af uxstfigd. forb. Smlun. Soderwall: » bælsede mig icke mådb winna (0. minue). — b) m. m. vud (at) =med minde. at u); herefter schulleingenherre-cløsterschichenoger ihrovler effter almusse at lade upthage, vins avndre endt che hate kouningensUlladelse ther till. Roseuv., GL L. TV. S8: kunde wii inthet beslutthe, mett uyndre en allt Dan[warks] r[iges] rfaad] forsambles (1523). n. D. Mag. V. 309: med mindre eud vi tilkiendegifve sygen(1930). Rørdam, Hist. Kilde- skr. l: 148; kand samme forgiiftighed joke affstyllis, mett myndre end hwn wall iv optagis. Er. Roterod., En shr, førstes waderwisn. 98; mz minde vad de haffue ladt seg op for lieneren oe haffue bedet om at mmwe Miitue beret. Kirkeordinans. 1537. , på; Pallad.S. Ped. Skib.n5" (seu, farnisse, ovf.); den kand icke endis metminde end at hun yjører en aff sine Veste. kemper vå paa habuem. Vedel, Viser. Lor.%4.indls(1638).D, Sam). 2 R. [V. 35 (se u. fraløsne ovf.). — med. mindre en missforstaud kand jo stundum komme dem imellem, € om 0 tius, Opladue Der, $ 911, 467 (se u. kløge ovf.). — vor hand fremdelis plverbødig deu at holde, mindre end be- Hudis kunde i fremtiden. hann ander ludis uarsag at være gifven. Secher, Rettertiugs D. (1595-1604). 240.— svhal! betale lige megitt, minde tondenn war neiget (1624.) Weber, Saml. I 108. Smlgn, Aasen: minder samt end 2yowt. —Som bio inde gammele Sor ok XXX grisse mynner en j nur xomle (1430). D. Mas R. IL 3; faderen kon trile der paa, thil vlsker bun det minde. Chr. Pr r»en. I. 107; wil hann meget minde spare andre land. Tidemand, Jerusal Forst. i7: hand sifuer hende icke der til, at wieskulle kløde oe nære. 737 der aff, oc end moget minde der Ul at hus skal vere oss skadelig. Tidemand, Post, If. 46; vor vunst oc ner skulle i he ude | mere ve mere. 0 1 winde.Rauch. få: oibil minus, icke tess mynde. Vocab. 1914.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛁᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Minde (I)
• Minde (II)