Minde

The Old Danish word Minde can mean:

• no. 1) hukommelse, er- iudring: nar nogen mandt wil klage paa marckeskel ther, som ey er mynde tik, at tilforn er gjort marckeskeH 1547). Rusenv.. GIK. TV. 222, Se ovf. drage 15), føre 10): jeg, dragis icke til minde, st jey balluer veret paa nogen valsted, som: suådanne hug oc stort mændtald er skvedt paa er tid. Vedel, Saxo. 5Ax: hvad det drages eder vel til minde. P. Syv, Viser, 1895. 155.— 2) mindebæger; ludirondernehafde holdetit stort gieste- bud ov hafde drucket met huer andre ve seynet alle minder oc bægere efter hedenske viis. Su. Sturlesøn v. P. Claussan. 238, — 3) påmindelse, vink; minde, nutus, Colding, Dict. Herløv, — 4) samtykke, tillad- «domselse, vilje; før æn bewiist haver, at lan ær skylder met mynne fran then lwsbonde, som han til then dagh thient haver (1443), Kbhvna. Dipl. I 169; Fynske Aktstk. I, 56; hanndt aldrig gal sinn minnde Ull, at samme log maatte opseites (1558). Rosenv., Gl. D. HL. 192; steder ieg der til min minde. Vedel, Tragicn. 285; Grundtv., Følkev, V, 1. 2275: hvilket altsammen sokong Svend gav sin minde til. Vedel, Svend Tiuvesk, 85. — du skalt have vort minde der til, P. Syv. Viser. 1695. 374. Ordet er gennemgående tk, i de nord, sprog. — wilde the lenger staa, tha schulle the thett haffue i Togedemns minde (1492), n. D. Mag. I. 30. — will en riddermandtzmand kiøbe noget aff syn honde, tha skall hand haffue thet udi hans mynde oe mett hans willie (1536). Rosenv., GI L. IV. 189 (= i h.m. Chr. V.D.L.3-13-16).—4) vilje; der aff vaade imod sin minde, vidskaff,llie dræber et menniske, Jersin, Via vitæ.o?. — 5) overenskomst, for- lig; tha skæl han mistæ siith embithæ, uden han bliffwer i konningenhens mynnæ (1415). Rosenv., Gl L. V. ST; Dipl. Chr. I, 111 (se u. forene 1) ovf.); hand vilde icke vere der lenger inde, dog bleff det talet saa til minde. P, Smed. c 1"; tilbød Just Nielsen, at han vilde være i Christen Munks: minde, forhan tog den dreng udt Just Nielsens gaard og slog ham to eller tre slag (1586). D. Mag. 3 R. I. 216; det band er bleffuen formildet, effter der vaar enten betalet 49000 marck sølff eller i minde talet, Fviti,, Bispekr. rå. — især i forb.: m. og (eller) ret 0: over- enskomst og (eller) retslig al- gørslse; tha wii thesse schyldninger hade hert toghe wii them till oss oe granschede oc owerwoghe them, somme mig lotvet kiere Inpipdlin, | i mynne oc sømme. i rette (1460) Barner, Fam. Rosenkrantz. l.dipl. 105. — bødh borgemestere oc radh thenmom badhe til mijnne ovh rette (1486). Hibertz, Aktstk. om Ar- hus. I. 58; huad de affsagde till minde eller retthe mellom kong Christiern och kong Karl. Chr. Pedersen. V. 503. so-40; indtil de haffue været for Roskildtol oc pleyet der anten-tminde eller ret. Pallad., Visitatsb, 125.32—58; Vedel Saxo.278;Ranch. 108;(1596). K hist. Saml VIL 82; huileke til minde eller rette skulde forhandle hertug Friderich oc Gustaff Erieksen imellom om Stockhvlm stad, Hvitf. VIL 63; hvis de tit minde eller rette forhand- lendis. vorder. P. Resen. 218. — tale m. 0: søge forlig, tilladelse; then skulle komeattale mynnefior for"haffue, som henne burde at haffue met reet… han vilde ey tale mynne for then hafiue (1507). Dipl. Viberg. 127; uden the i ligs maade kunde tale wor leensmands myude herfor oc thesligeste stille prest- en oc kirckewerge tillfredtz for theris thiiende (1539). Rosenv., GL. L.IV. 194. — med m. 0: efter overens- komst, tilfredsstillende; begær forstå aff ingen mændt wden thet, tw met mindhe betale kant. P. Eliesem. 21; begær ey hans ager, wden thet meth mynde kand sckee. sst. 21. — 6) til- fredsstillelse, vederlag; hafuer werinArotning Margretæ giort biscop Pæthers mynne ov nøghe for Køghe(138T).Molb. o, Peters, 72;Henrick Knutssen hayde giordt hans mynde oc nøie for all skyld- ing, trette och schade, ther handt hagde givrdt (1540). Rosenv., Gl. D. I. 55; tha vilde de giøre hannem minde eller rett for, huud skyllinger hand tillthen- nom hatfde (1590). sst. IV. 195-96. — 7) kærlighed: iech star meget at hen- uis mynnæ, Bomant. Digtn. II. 162. Smign. isl. minni; Soderwall: minne; uuv, sv. minne samt 3-, af- (se I. till. Ob); børne-(set. tilt. 6b), igen-, mande- minde ovf.og uefterminde ndf.—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛁᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Minde (I)
• Minde (III)