Menighed

The Old Danish word Menighed can mean:

• no, huk,
• 1) = menhed-1); haffue wii skieketh och siorth med menikheten aff køpmennene vilie. Schlyter, Sweriges gl. lagar. IX. 462; (1440). Rosenv., GL L. V. 92: hwelken wii melh alle menighethens vdi Sieland samtycke hyllede for wor rette koningDipl. Chr. I. 187; han met almuens oc menighedz skade altid vil atspørre siv egen baade. Herm. Weigere. T; Secher, Rettertings D. (1595- 1604). 148, 145; clertei, ridderskaff, kjvbstedsmend pas dem ene oc menig- heden paa den anden side, Hvitf. IV. 608: du barn (0: Temistokles) bliffuer enten menigheden meget nyttig eller meget skadelig. Jak. A1b. Horsens. 2 x7 (= 1. rei-pubjlivæ] sst.); (1622). Geh, Ark. Arsb. IL till. 101; civitas, borgerskab, menmighed. Colding, Ety- mol 224; Nucl. Jatinit. 154, 1483 (u. respublica); B. Tot. I. 93; som menighed og fødeland var tækkeligt at høre. Bording. I. 147b. — 2)= meuhed 2); haffuer ieg suar om hygge fy den hellige Kirckiss menighed oc beder mine bøner for hende. Chr. wPodevsen. I. 239; Christus elste al eristen menigheden oc offrede sig sell for hende, sth han kunde gøre hende hellig. Ef. 55, % (Chr. Pedersen, 1550, 1607); pså denne klippe vil ieg bygge tin menighed, oc helfinedis porte skulle icke fan mact vfluer hende. Mutib. 16.15; befalet være dig din menighed, lad hende icke fra dig vige. Poalmedigtn. I. 185; din meehud og faare-sti (ra siæle-ulve hendefrj. Kingo, Sjungek. L 65.— 8) = mvnhed 3); de, som æde offeret, ore de ey delwtige i alterens meuighed. 1 Kor. 10.13 (Chr. Pedersen, 1550; 1524: menhed); om wii sige, ath wii haffue menighed met hannem oc vandre alligeuel i morked, da liwge wii. I Juh. Le (Chr. Pedersen; 1550: samfund). Smlgu.Soderwall: menughet,—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᚽᚿᛁᚵᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.