Menhed

The Old Danish word Menhed can mean:

• no. hunk.
• 1) et samfund og dettes medlemmer; wi ok manghe flere righens metn so sum erkebiscopper ok lithebiscopper, rid- dere ok swene ok fleræ righens metn ok menbeet (1387). Mob. o. Peters. 11; (1422). Kbhvns. Dipl. I. 150; Geh. Ark. Arsb. V. 58; ridder, swenbynder och bokarle och alle meenhede,boendes j Thyrstorp hæræth (1420). sst. II. tIl. 13; upa Køpendehaffns randhuss wor skicket fore oss openbar udi menhedssens nerwærelsse, bodhe Danskes, Tyskes, Skotters oc Pryskes (1482). Rosenv., GID. I. 13; denne menighedz eller meenhedz, som kaldes her omres, daarskab. Herm.Weigere. -
• 2) menighed; om tog noger icke »1kand forstande sjjt eged huuss, huor- ledes skal hand forsørge Gudz menhed. i Tim. 3.5; Due; Ap. G. Ze; B.n; 1-Kor. us (1924; Chr. Pedersen oftest: menighed); Tavsen. 24; desse wore de synderlig nafinkyndige eblant weenheden. 4 MsD. 16; 324 (Tav- sen;1550:menigheden);saa skalschole- mesteren med den heele meenhed siunge den. wd, eller om der er nogen synderlig nød for hende (1539). Rør- dam, Kirkel. L 61, 81; Gud regerer sin christen meenhed oc giffuer hende, Herm. Weigere. 111". — ieg haffuer berøffuet andre meubede. 2? Kor. 11.6 (1524). —
• 3) fællesskab, delagt- ighed; bekende hannom oc hans pines menhed, at ieg ligt worder hans død. Fil 320 (1524; 1550 og 1647: sam- fund; Vulgata: svcietatem); huilken wfther er the lønlighedes menhed, som er skyaldt vii Gud. Ef. 30 (1524; 1550: samfund); 1 Kor. 10.16 (1594, se udf. u. menighed 3). Smlgn. Såder - wall: menher; Sch. u. L.: menbeit,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᚽᚿᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.