Men

The Old Danish word Men can mean:

• no.
• 1) skade, fejl; komme the fore hans tand i gen, the fo eth men. Rimkr. b4'; meg gavøher nw møghet till mene. D. Skuesp. 108; huer, som bliffner ført i skade eller kaammer nasget men paa hender.Herm, Weigere. 42"; aff synden faar min styrcke it meen. Psalmedigtn. I. 643; Vedel, Saxo. 416; menda, meen, skavanck. Colding, Etymol. 731; Nucl. latinit. 872; den mand, som hafver et meen paa sit øye. 3 Msh. 21.9-20 (1647); byg derfor paa dend steen, som aldrig kand forgas, naar verden faar it meen, paa dend du bliffve maa. S. Povelsøn. 610. — 2)hindring; obex, meen, modsatt. Col- ding, Etymol, 581; Nucl. latinit. 1070, 161 (u. interclusio).—8) mened; handt haffde tillstoritt sig nogenn faar sine ath wære, meenthe fordi hans eedt meon ath være (1593). Rosenv., Gl. D. IV. 384; — sværge. om m. 0: sværge falsk; man schulle legge iii Æ våbi bøssen, nar mand ban- neth eller suor sig om meen (1504). Hibertz, Aktstk. om Århus. L MI; Rosenv., Gl L. IV. 37; dw skalt icke swerge dig om men, thi dw skalt betale Herren din ed. Matth. Bus (Chr. Pedersen; 1524: meen- 1233suere; 1380: gøre nogen falsk eed); D.Eliesen. 9; iura, peiera, suer fri, oe suer dig om meen. Pall. S. Ped. Skib. p T; Grundtv., Folkev. L 2051; pejero, suerger om ineen. Col- ding, Etymol. 607; Stepb., No- mencl. II, 1004; Nucl. Jatinit. 679; mangen suær sig vitterlig om meen imod sin samvittighed, H. B, Skon- ning, Hed. Philos. 696 i r.; dennsoer ræt oc ey om meen. A. Berntsen. UI. 478; B. Tot. I. 132; Bording. I: ST; er vist en meeneeder o: sver sig tilt om meen. P. Syv. II. 59. Jvtr. Lund: men; Sderwall: men?) — Smlgn. isl. mein samt kvinde-, mande- mev ovt. og sove- umen ndf.—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Men (I)
• Men (II)
• Men (IV)