Mark

The Old Danish word Mark can mean:

• no. hunk. ( isl. mrk)
• 1) »Sslette, mark; udi bland sommæ aff byergennæ sines een sleth mærk, tok er hun alt sammen sand. Mandev. R. 171.16; man kwone ther nappæ- leghæ rende på, marken, so war hon tackt meth krop ok heste. Romant. Digtn. III 71.6-s; Arses mark, hwor breedh oc hwor langh hwn skulde wære (1486). Hubertz, Åktstk.om Århus L 51; marcken skal staa glad, hun skal blomstris. Jes. 35.1-2 (1550. 1607); till Thorp-marckenn och saa langt, hun recker .. . 8vo langtt, som hun Ør-wstedtt marek recker (1558). Rosenv., G1. D. IL. 261; det dode andzel att vere slebt. offuer begge marcke (1590). sst. IV. 169 — fi: høghe hierighe, lysfalle marke. H. Sus. 264; the skullæ inthet fæ haffvæ pas vore markæ (1488). n. D. Mag VI. 226; the marcke, som rebte ere (1558). Rosenv. Gl. L. IV. 260; (1627). D. Mag. 3 R. V. 241; hvad var det fort at see de bare marcke. Hexaem, 119; opfylde heele byers marcke med voris sæd, B. Tott, HL 119. — til marks o: ude; det er ondt vejr til marks. Moth. —
• 2) særlig om stedet, hvor en hær opholdør sig el. der kæmpes (i fi. udtryk: kamp); alle the gode men, som paa marcken i slaghet haffde meth wareth (1470). D. Mag. L 268; wij haue tabeth mark- & en. Romant, Digt». IL 2dsv = Chr. Pedersen.V. 18.13; (1523). Geh. Ark. ÅrsD. II. 74; Goud giffue osz lycke, att wi kunde beholde marken (1611). sst. VI. 215; hand taber vist marck- en med skam oc spot. Sthen, Vandre- bog.q1;Psalmedigtn.L 157a;dieffu— elen, verden oc kiødit, som ere tre harde fiender at ligge til marcken met.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛆᚱᚴ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Mark (I)
• Mark (II)
• Mark (IV)
• Mark (V)
• Mark (VI)