Mark(n)ed

The Old Danish word Mark(n)ed can mean:

• no.
• 1) marked; pen- ninge, som pa Scane markreth ere geueoc genge( 1401). Molb. o. Peters. 139; meth marknethen. sst. 140; at the haue swodane priuilege oc friiheet oc for- deel vpa wore marknede oc fiskeleye (1429). Kbhvns, Dipl. I. 151; kom- mer fremmedhe køpmæn til byen oc skipe therres gotz vp met swodant skeel, at the her therres markenit gøre wele (1443). sst. I. 186; andre markit. sst. I. 167; sidhe i Swineburgh ocæbrughe torghet oc markenet (1444). Fynske Aktstk. I. 89; godset skall regness lige som det gielder i marek- end (1545). n. D. Mag. I 267. — thet marckyndt som plæyger at holles her vdi Aarhuss (1542). Hubertz, Akt- stk. om Århus. I. 137; marckneth (1441). sst. I: 14; marekett (1553). sst. I. 158; (1549). Jydske Saml. IL 128; (1559). Rosenv. G1.D. L-273; deris foget skal døme til marckende. Hvitf. HI 296. — alle marckede. sst. III. 575; den marckind, her aarligen holdis (1638). D. Saml: 2 R: IV. 75. — tesse V marckede (1516). Suhm, Ny Saml. II. 158; market. sst.; the mange attskillige markede (1540). Ro- senv., Gi L. TV. 201; alle marckeder (1648). sst. IV. 484. — 32) torre- plads; thet strædæ, som løper fra rad- husit och tiil thet gamel markit øster wedh gaden (1450). n.D.Mag.1.123; huos' thet market var eth huss. Hell Kvinder. 89.5; Chr. Pedersen. I. 98; hun (0: slægten) er the børn lijgsom sidde paa mareknet. Matth. 11.16(1524; Chr. Pedersen: markedid; 1550: torffuit); de staadere i marekit oe paa gaden kunde denne kaanst offærmaade vel. Tidemand, Post. I. 89. Smlgn. isl. markadr og marknadr samt adel-, fejle-, fiske-, fri-, fæ-, høste, kors-, lande-, lumpe-, luse- marked ovf. og års-, øxnemark(mled ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛆᚱᚴ(ᚿ)ᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.