Marg

The Old Danish word Marg can mean:

• u0. marv; j skullæ ædhe jordens margh. 1. D. Bib. 1 Msb. 45.153. til ss0 lengge, at and oc siel skilliesat, oc ssv læderne oe margen. Hebr. 17 (1524; Ohr. Ped, og fgd. overs.) marfluen); medulla, marg. Turson, Vocab. 29; Steph., Nomenel. L96, 169-(marven udi rygheenet. sst. 110); pulpa, margen vdi træ, Colding, Ety- mol. 1010, 727 (u. medullitus), marm, marre, sst. (u. medulla); (marv. Nuel. letinit. 868, 1396); henger den i voris kiød. oc: blod, i marg oc been. Jersin,Via vitæ m4; om margen i benene er forkølet.n.M. Aalborg, Lægeb. 1633. 319; udgraff margen der med aff træet. Wolff,Diarium.H. 104; B. Tott.IHl. 255; det margen kandfortære. Gerner, Hesiodus. 144; — medulla, marfi. Vocab. 1514; — vdtog hans ryg- been, ån fantz der ingen marre vdi. B. Smid, Lægeb. I. 16; marfve, me- åulla, Comenius, Orbis pict. 35.til m. og ben 0: helt igennem (ud); vnder det skin vdsuge de horren selff indtil marg oc bene. H.H. Skonning, Hed. Philos. 568; gandske onde til mary oc been. Dr.Hielp elv s.6:(1676). Vaupell, Griffenfeld. H.129; den langvarige krjg, som os nu hart al til marg oc been har udsuet. P. Resen. I. 447. Smlgn. isl. mergr samt ben-, hjortemarg ovf. og oxemarg nd—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛆᚱᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.