Manering

Old Danish Dictionary - manering

Meaning of Old Danish word "Manering", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Manering can mean:

  • 10. 1) = manér; the be- holde nogre andre sange pas almijndig tale effter theris ny maneering. P. Eliesen. 387, 349: Tavsen. 139; tha er theris skick ov maneering megett lycksalig. Erasm, Roterod., En chr. furstes undervisn. 74'; s. Knuds kireke skal optagis oc komme til sin forige. manerins oe skick igien. Hvitf. VI N3; skalt oe huer part nyde, bruge oe beholde hans land, hyer oc eyen- dum. vdi alf maneringe, som de til-forme. haffue ligget, sst. IV. 359 (= L in omni modo et manerie. sst. IV. 345); (1080). D. Saml ML. 99; Cr- babus 2, hand forordnite slig en man- ering at stærge med. Skonning, Hed. Philvs. 706; samme kuber bliffver giorde paa tvende maaneringer. Holst, Fiskebog. 20; paa adskillige maner- inger skal mand. forhindre vreden at fax mact. B. Tott. IL 79; Vuupell, » Criffenfeld, IL 142 (se ovf. u. kort biv. 3); Bording, II 211; nogen sang, som urictig effter dend gamle maneer- ing giort er. 3. Povelsen, $4; imel- lom denne maneering oc dend samle maade. sst. — 2) form; at de for- skulle sig overgevehr efter don muan- ering, som forordnes (1612). n.D. Mag. W.17?; multiformis, paa atskillige man- nering. Colding, Etymol 469. — mf

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛆᚿᚽᚱᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
n.
norsk.
t.
tysk.

Back