Mål

Old Danish Dictionary - mål

Meaning of Old Danish word "Mål", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Mål can mean:

  • n0.
  • 1) taleevne, stemme; the misthæ fald manghæ baadhæ sind och mal, Hr. Michael) 156; ieg haffu- er it suart mast oc en suar tunge, ? Msb. 4201550, 1647): haffde de maal, oc kunde de tale, Psalmedigtn. t. 1; der met kom hand noget først (il sit maal. Vedel; Saxo, 379 (- 1. vocis usum recuperavit. P.E. Måller's udg, 754); don vmælinde æsclinde til at ere mernisken, som nfed maal og fornutt er begafuit. Jersin, Mirakler. b7';naar min tunge maalet mister. Kingo, Psalmeb. 383, —
  • 2) tale; hui kende i da mit maal icke. Job. 8: (1550, 1647; 1524: myn taale). —
  • 3) sprog: jen kiøbman, som kunde mange handbæ maal Bomant. Digtn. I. 296; at thet pa thoris danske maaell forsiffaes mau (1530). n. D. Mag. V. 315; thend. samme agger kaldis' paa theris mool Hakaldama. Ap. g. Lis (1594 og flyd.» overs.); huad som er soreftuis i det ebraiske maal, det lyder icke små vel, naar mand det våsetter pas it andet maal. Jes, Sir, fort.; vdsette hand den gantske bibel pas det tydske maal, Tidemand, Sjæl. Urtogd. y6: Ve- del, Saxo. fort. 18; sst. S7: disse hans skrifter pas voris dansko maal ot vdsette. B. Tott. fort. b2; Ped. Pårs. B. 3, S. 1; poesie er gudernes tunge-maal ... det mas heller heede tig- vernes mual. Jak. v, Thybo. A. 1. $.8, 7. —
  • 4) skriftemål. Moth: — 5) retssag; kunde wi ingen lowlig say tinde hos dennem vdi dette maal. Avitf. IV. 83; for herwærk oc andre fridløse mal (1813). Geh. Ark. Arsb. I 58; — Knud Wennstermannd icke er till thinnge mødt eller nogenn pas hanns wegnne, som rette wille eller suare-wdi samme sag ey heller bærre hanns masell at werre udi louglig (orfalldt (1985). Rosenv., G1. D. TV. 65 (mulig kunde mål her opfattes som; mesdslslge, te. vis). — 6) sag, kår; skipe han mitt moall, som havs villie ær. Hell. K vind- er. 70.1; Romunt. Digtn. I. 92; UI. 241 (se ovf. u. maglig, bio. 2); Rimkr. 41 (se ovf. u, føge, no. 1); mu well ieg hiem till land igen, ihuor mitt molsmone gange. Grundtv., Folkev. V. 1. 930, 3380. — sæa frit maat du bære din maal til hannem. Pallad, Visi- tætsb. 48.6. Fk. jydskked. Smlyn. isl. mål; S6der wall: maj samt hage, hands-, bade- (u. bod), dele-, efter=, falds-, for-, fredløs, gen-, klage-, kærte)-, lejoris)-, leje-, levneds- (v. Kv), log- (u. lag), lovbydelse- (u. lag), mandheldeløs-, maudetr)-, moder(5)- mål og højmålstule (u. hvg) ovf, samt orhødde)-, ransdele-, skibs-, skuds-, skæls-. spøre-, sår-, tvivls«, voldgifts-, værje-, værnemal ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᚮᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

n.
norsk.
t.
tysk.
g.
grad (gradus).
nt.
nedertysk.
bio.
biord (adverbium).
isl.
islandsk.
no.
navneord (substantivum).

Back