Magle

The Old Danish word Magle can mean:

• se u. meget udf. Mag(t), no. liunk. ( isl. makt) i. bet.; thw sir tith beste aff then macht, thw haffwer, dogh hw recker icke langt, och rachte hwn en nogetlengere, P. Eliosen. 64; ioko fordi ath konge macht er ond, men ath hwn er optagen, sst. 134; Psalmebb. 1.70; IL 31; du haffde ingen mact, der som hun icke vaare giften dig. Job. 19.4 . (1550, 1607); Grundtv.,Folkev. TH. $60bh; hans mact hun er utenckelig. nuv. bet.; de (9: kø- | Psalmedigtn. I. 2a; effterdi Christus haffuer giffuit sin kircke saadan mact, da skulle i bruge hende. Tidemand,ost. IL 14; I. 148. — ik.; wil wij werehannum. hørige efther wort ydherstemackt. Nielsen, GI.Tingsvidn. 16.6- 4. — ilt.; alle muktæ, cherubin och seraphim sunge thie. Brandt. 278.12-14. lwi tock Gud æy fra diæfflæn hans vith ok hans raskhedh oc hans mack. Lucid. 29; huilke v danement vi fult- myndig gjørde oc mack gaffue at ful- burde, Nielsen, GI. Tingsvidner.2573 alt vor vilfert holde wet frit mack. sst. 96.1. — give mo: ind- rømme, samtykke i, tillægge betydning; Psalmebh. I. 31; da droges de til at tro oc goffue hanss lærdom. macht. Tavsen, Post. vint- erd. 108; Pallad., Visitatsb. 5g.24-273 det giorde han alt i »lig men- ing oc act, at hav[s) tale skulde giffuis diss bedre mact. Herm.Weigere. 93" (= nt. men sinen worden geve macht. Schréders udg. v. 2134); Vedel, i suSaxo. 370, 399; ieg tinder hos Crant- zum... men saadant siffuer ieg ingen mact. Hvitf. [IL 332; Lyschand.53; (jeg gilluer oc gierne mact, at jegicke self altjd. ret har treffed den meening. B.Tott. fort. b2'; Bordinu, I. 158; ;IF. 161; om saadant anslag bleff kon- ning Erich vel advaret, men enten hand icke kunde gifve det mact eller holdt aking stille hos sig self. P, Resen. 201; ieg giver det vel mact, alle dia- lecter i vort sprog er danske. Gerner, Epit. 30. Smlgn. Scb. u. L. IL. 3.35-3— ved m. 0: i stand, ved lige, i kraft; er got, at de blusse stager blifue ved mact vdi huer sognekireke.Pallad., Visitatsb, Så; 1242 — findis samme huss tacht med stienvell ved magt (1639). D.Saml.IV.92. — haffue i de andre altere inted behoff lenger, en dog papisterne ville -ocsaa haffue dem ved mact. Pallad., ; Visitatsb. 1428-29. — holde eders børn ved mact det, som eders foreldre haffue bygget op for eder. sst. S.9:-23; funt oc altere, som kirekeverierne bat holde ved mact. sst. 16.37-17.1; Råz4-es (se ovf. u. blussestage); de skulle holde skolen og skoletienernis bueliger ved magt. Chr.V.D.L.2-22- 71. — Rimkr. (v. Molb.). 287 (se ovf. u. lig 7)); huor mange miste deris liff, for den rosengnard var ved mact. »saPallad.,VisitatsD.127.15-1. — ligge magt på 0: have betydning, vigt- heighed; de fire haffue wi at mereke oe vare paa, som. oss ligger mact paa. sst. 2229-30; vare paa eders embede, som mact ligger paa, sst. 135.7; (1515). n. D. Mag. II 122 (se ovf. u have 6)); der ligger hannem icke mact paa, enten siælen gaar ud af munden eller af et saar. B. Tott.IIt. 172, 162, 176. Smlyna-, fuld, koninge-, kåremagt ovf. og over, 1-, van, velmagt ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛆᚵᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.