Mærke

The Old Danish word Mærke can mean:

• go.
• 1) sætte mærke på; noto, at merke, Vocab. 1514; signo, at merke eller tegne. sst.; Colding, Etymol. 1170, 818 (u. noto); Steph., Nomen-c]. II. 1282, 924; Nuel. latinit. 1659, 1045; att the da. mereker, huis ware som blifiter wraged, med sin seer mercke (1605). Håbertz, Åktstk.om Århus. IL 7. —
• 2) tilkendegive, betegne; lokker, the folketh kaller til kirkæ, the merkæ prædyken, ther folket kal tilJhesum. Lucid. 10; om tw haffter troth pas fwlæsang, at thet skulle noget meroke. Mod. confit. T;» Chr. Pedersen. I. 83; II. 469; P. Eliesen. 187; mu merckess ther met ild i schrifften modhgang och wløckæ. Tavsen.34;Malmøb.30%; fastemerck- er en taalmodighed vdi al modgong. Pallad., S. Ped. Skib. 14; morale, hund dette fabel mercker.Herm.Weig- ere. 285. —
• 3) betyde; intensio merker vdreckelse. Vocab.1514; paa Ebraiske merker hanss nafi saa jorden «meget som eth exempell. Chr. Ped- ersen. I. 87, 96; orbus, blind, mercker oc faderløs. H. Smith, Lib. voc. lat. 53, 56 (se ndf. u. mobarn); 196 (se ndf. u. mulkorf); ledidia mercker Herrens elskelig. Ranch. 43ir; skiær merker oc reen. Brunsmand, Ka- lender. 88. —
• 4) sigte; hand merck- et ey did, som hand vilde skyde. Ranch. 91 (jyfr. P. Syv. I. 248, se ovf. u. mede 2)). — 5) lægge mærke til, give agt på; merck den sted, som hand legger sig paa. Ruth. 3.4 (1550, 1647); mercker met flit, oc seer, om det gaar saa til. Jer. 20 (1550, 1647); maatte de betale, at de icke bedre haffde merckt kong Valdemars rad. Vedel, Søxo. 450 (= 1. neg- lecti regalis consilii poenas pepende- runt. P, E. Millers udg, I. 849); tha mat thu mærke athættæ, Arnemagn. Hdskr. or. 187. 30.; dit ore merker der paa, Ps. 10x7 (1550, 1647); en van- uittig tror alting, men en vittig mercker paa sin gong. Ordspr. 1415 (1550, 1 1647); attende, mærker uøye, mærker paa. Nucl, latinit. 1953. — 6) for- stå; lerde han almuen enfoldig oc simpel lerdom, som han viste, ath de besinde och mercke kwnde. Chr. Ped- ersen. I. 190; der skal vuderstondiss och merckiss andet meth ordene, en de lyde i dem selffne. sst. I. 244; hand merckte deris suig. Luk. 20.:s (1550, 1647; Chr. Pedersen: forstod). — 7) =vide, kende; siger mig drømen, saa kand ieg mercke, at i kunde oc ramme paa vdtydelsen. Dan. 2» (1550; 1607: vide); præsciseo, fornemmer oe mercker tilforne. Colding, Etymol. 1120; Steph., Nomenel. II. 1103: Nucl. latinit. 1574 — 8) fornemme, mærke; præsagio, mercker, fornem- mer. Colding, Etymol.1090; Steph., Nomencl. I. 1102; Nul. latinit. »1529, 1615(u. sentio). — m. en noget afs:mærkenogethos en. Moth;paa det ingen skulde merke ham noget af. Holb.Heltindehist.(Rodes udg.).l. 196. Smlgn. isl. merkja samt af.be-,for- mærke ovf, og mis-, op-, over-, udmærke samt umærket ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛅᚱᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Mærke (II)
• Mærke (III)