Mæg

The Old Danish word Mæg can mean:

• IV, 167 (se ovf. u. erkedegndom); mesther Hans Thuusøn (1539). Khist. Sum, V. 14; mester Niels Jesporsen, superinteudenet uti Fyens stigtt (1562). Rusenv., Gl D. IL 319. Se vgså u, mestermand 5). - 2) herre, hoved- mand: de christne hatffue dette be- kommet formedelst deris mestere FyChristum. Heri. Weigere, 229; ma- øister, mester ve forstandere, holluet- mand, Coldiug, Etymol. 705; Nuel. iatinit, 828, 290 (u. domimus); han blev mester af byeu, Moth: være mester over sig selv. sst: lad ey dit hierte tænke svig, vær mester over tungen. Fozger Reenberg, Puet, Skr. L 315. B) ophavsmand, grundlægger; see jvke paa gerningen, huo mesteren er. Vixd, 13.1 (1550, 1647: Luther: der meisterigr.T0v reypirys);andre dietfuelens skølekheder, som hand er enmestere dpaa ve balfner lenge kunder kaansten. Pallad,, S. Ped. Skib. n2'; inventor, mester oc hoffuit for noget. Colding, Etymol. 1405, 78 (u. architectus); Nuel, latinit, 2011, 41; — 4) i nuv. bet.; faber, en hasndværks-mand, en mester. Nucl. latinit. 351; amifex, formen: mestendels, Smlgn. | mester | noget handverk. Steph., Nu- mencl. I, 274.—5)m. Hans, se u. Hans ovf.—m.Hemmerlingo:a)gugler. Moth, 10— b) bøddel. Moth. Smlgn. Grimm, Wb.: håmmerling 2) og'4). — 6y m. Karen p: en kvindelig anfører: Moth. Smlgn. isl. meistari; Suder- wall:måstare;. magister samt banner-, bjærge= (seu. lykkeris), blide-, borge-, bygge, bøge- (u. byg), børs-, bpsse- (u. Dusse), figt-, fiske-, glas, hof-, hospitals, is-, kammer, kru--(u. krog), komedi- (u, komødi), kunst-, kvarteru. korter), kælder-, kætter-, køg(e-), køkken-, kør-, ljus=, læge-, lære, læsemestere ovf. og mur(e)-, nat-, over-, penge-, (u. penning), pode-, post-, regne-, remte-,rit-, rude=, tyst-, »ng-, skalk-, skibbjug-, skøle-, stald-, stok-, stole-,tegne-, trægårds-, tugte«, under-, værk, bu, jødemestere ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛅᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.