Måde

The Old Danish word Måde can mean:

• no, hunk.
• 1) mål; hawær han en wræt modæ oc bær hennæ full » ind. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 153: biuthe wii hwar man med punderæ, vecth eller med mate, thet han fulth væghe och fulth giffsæ kopmannen. Sc hlyter, Swer gl Lagar. IX. 463; G1.D. Bib. 1 Msb. 99; at noghær tingh skuldæ væyæs, so som ær mæth pund vv modæ, som mæth. skæppæ gørs. Lucid. 37: Magens Hack haffde eet sette: pwen fore oc eet nedhen fore,noghet swo næær wedh cen made langt mellom: bandhe setten. Dipl. Chr. I. 174 (synes her at bet. et bestemt mål); at der songer iii spande fwlde i hende. hwer musde er sa stor, Chr. Pedersen. II. 180; mensura, mamlhe, Vocab. 1514 (Colding, KEtymol. 740: mal); Rosenv., Gl L. IV. 79; n. D. Mag. IL. 263; fylde manden, at hun heller overfiyder, end sder skulde føttes noget i (1555). Khist. Saml. V. 308;.thi masler hannem i gen met en fuld mande. Herm. Weigere. 83"; amphors, en mande paa 48 potter. Colding, Etymol. Sd: Stepi.. No- mencl. I. 237b; Nuel, latinit, 27.
• 2) det rette, bestemte måk; vm the ey owergaar hans mode oc iog- lighet, som lidher, H. Suso. 99.2; de forlade skiffuet offter syn maade, oc skilfuet vorder nogit der ofiner at skade (1546). n. D. Mag. I. 263; indtil de haffue opfyldet deris synders maade. ?Mukk. g.16; langt høgere, end pass oe ] mande taale kand. Skonning, Hvyk- lerkunst, a4"; de er hest nt pløye med, som baffver alders maade. (3 or- per, Hesiodus. 101. —
• 3) grad: de mas giftis i ferde maade ... max den part, som er i tredie maade paa den anden side. Pallad., Visitetsb. 14.5—i, 10-11. —
• 4) mådehold, på sende forhold; wden affhold oc maade,»wforsynlig. Er. Roterod., Eu ehr. furstes undervisn. 32; maade hun er til al ting god. Herm.. Weizere. 35, 203 (se ovf. u. medel 7)); udi alle sager er middel och mande det beste. Urté, A strea. VIDL 40; vellysten staner pas. held, uden mand vel rammer maade der udi, men nu er det be- sværligt at ramme maade i en ting. B. Tott. UIL 48, 36; en bver dyd be-staar i maade, P. Syv. I. 435. Smlgn. nuv. holde m., med m. -— 5) tids- punkt: ether nadhis sendebudh hane giffuet oss till forstandende, ath ether nadhe er tha wæntende thiit at komme eller with the made. Dipl. Chr. I. 5. Jvfr. til måde 9b) og mål udf. — 6) tilstand; tha myne landh the stodhe so wel i gode mudhe. Riwkr. d5; hav lode hannem staa i onde maade, Herm, » Weigere. 14; mand skal pryde sig smuct oc komme i gode mande trem til bryllup. Tidemand, Post, IL. 136': Vedel, Saxo. 416, 503; gjorde alle 12 gårde lige gode, som tilforn var hist og ber i ond måde. D. Saml. I. 57. — 7) henseende, måde; annen mote, at svsom Christus var gripen oc sat i fængsel, so skal mænnisken gripe sog sielff. H, Suso. 194.292; tridi mate. s st.l, s2, ss (her nærmest = for det andet. tredje 0. s. v. se også u. 9) ndf,); ingen elsker denne maade, dog hun fandet har dend naade. Gerner, Hesiodus. 5. — ingen m. 9: ingenlunde: på ingen måde: hans maj. ingenmaade waar for- lmndet at misehe sig i denne handel Vaupell, Griffenfeld, II, aktstk, 49. — nogen (nogle) m. s: nogen- Taude: jeg er sat til skole og lærdt nogle mande at læse og skrive. Vedel, Sv, Tiuvesk, ført. 437; ingen falsk paaksld vil jeg frembære, dog vil ieg kanrteligforklare historien nogen maade. Lyndsay, Om Monarkier. 13. — wingX) i (udi) m, o: på måde, i — hen- svende;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᚮᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Måde (III)