Mad

The Old Danish word Mad can mean:

• no.
• 1) i nuv. bet, hank. (= isl matr); all madh, hwilken som j skullæ ædhe, om watn wordher vtgyt pa them, han skal wordhe vren. 3. Mb. 11.4 (Gl. D. Bib., 1550, 1607); de kwnde rede deriss mad well smagende. at de kwnde fonge løst til at æde aff hannem.Chr.Pedersen.E.269.— hunk.; huræ sale ær min attrols madh, hwossmag gører alt thet, som sø ær, best, oe alle beskæ ting røre hun søte, H.i, ; Suso. 5620-29; smiger er sød mad, men den bekommer dem ikke alle vel, som hende æde. Vedel, Saxo. 397. Smlgn. bemærkningen ovf. u. bold 2). — ik.; er maddet gloende, blæss cv paa, lad det heller en den stund staa,Bredal, Børuespejl.1?; alt maddet. åst: das, sraodig I sit mad. Col- diny, Etymol 345; vescus, ringe ulk sitt mød. sst. 347; pulpameutum, læekert mad. Nul. latinit. 1396 (Colding, Etymol. 1010: lecker m.). Swlgn. Grimm, Gramm. II. 460. — fu 1m. 9; spise: er hannem befalet at unå pas dronningens kammer vnder det skin at skulle faa mad met hende. Hvitf. V. 210; de mænd skulle fas mad med mig til middag. 1. Msb.43.15 (147; 15b0: æde). Se også ovf. u.fange 1havd du halluer verit hans moders verge sch paa mad och maal huoss hender udi boen (1588). Rosenv., GI. D. IV. 94. — m. for Mogens o: kærkom- ment: dersom Spansken kom end bedre need pua blad, for Mogens var det mad. Bording. U. 50. Endnu brugeligt, jvfr. Ordb. o. Gadespr. —
• 2) en afgift (i madvarer); de (2: degnene) skulde staa i fare for at miste deres mader (1687). Kbist. Saml. 3. R. VI. 456; degnene maa nyde deres mader efter loven. sst. VI.457. Jvfr.Progr. f.Ny- kød. 1866. 23: andre naturalydelser, ler sammenfattes under navnet »mad- er … »nhver mad: 6 brød, i gas. Smlgn. såen- (se I till. 9); altøre-, gill-au. milje), zøge-, jule-, kvæld-, kyndekobstedmad ovf. og makke-,medaftens-, middags-,salt-,smamad ndf.—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛆᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.