Lud

The Old Danish word Lud can mean:

• de sto. Kanuto, v. 258-59; om , uiswkyskheds leeg. H. Christensen, COm Siuzdomme. 159; nu est du . aurimin, nu haver jeg dig fat, du skalt holde mig leg ud i nat. Tobiæ Kom. 36.- pa leg o: unyttig; dukøcken- + efoget, du skumme-kock paa leeg. S. Terkelsen. Chr. Hustru. 3. — gøre Lo: drive spot; ther aff giorthe the alle Jeegh oe daaræ (1488). GI. kgl. Saml.or.1586.116"; tha sporde han ath oe slurde aff legh. Rimkr. i3, n1; de vivrde af ham leg. Psalmedigtn. L. 3292, — 2) musikalsk spil; den røst vaar lige som en harperis leg, som leger paa sin harpe. Ab. I4.z (Chr. Pedersen); ipsa musica, læg ovh spill. Colding, Etymol. 293 (u. cithara). — 3) et instrument til at spille på: jen legh, som hether tympanum pas Latine. Gl. D. Bib. 2, Msb. 16.20; Brandt. 291.19; deca=- cordus, leg mz strenge. Vocab. 1514:; vil hengde vaare harper och lege paa wæ. Ps, 1372 (Chr. Pedersen); Psalmebb. I. 179; pectere citharam, slaa paa noget læg met fæder. Col- ding, Etymol. 897; leeg at spille paa, cithara. sammes Dict. Herlov.. 0 — 4) spillebrik, tærning; talus, et læg at læge med. Colding, Ety- mol. 1983; Steph., Nomenecl, I, 298,Smlgn. isl. leikr; Sbderwall, Ordb.: leker samt børne- (se I till. 25); for=, fryde-,glæde- (u.,glad) ; hand-,bandske-, harpe-, jule-, komedie-, lang(e)leg ovf. og munte, orge-, pibe-, ringle-, slumpe-, strænge-, sinfonileg udf. — Leglek. uo. sædflod. Moth. Smlgn. Aasen: lek?

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚢᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Lud (II)
• Lud (III)