Løse

The Old Danish word Løse can mean:

• go. 1) i nuv. bet.; der finde i »en. aseninde, som er bunden oc hendis føl met hende, Jøser dem. Mutth. 21.2 (Chr.Pedersen og flgd. overs.); hues skowotueng ieg er icke wertig at ieg mo løse. Joh. Lsr (1524, Chr. Pedersen); der han hagde løst dødsens bond. Ap. g. 224 (Chr. Pedersen); solvo, løser. Colding,Etymol. 1187; Steph.,No- menel. IL 1288; Nucl,latinit. 1695. — ÅL buxer a) have åbning. Moth. s0inSmign.Aasen:løysa broki. — b)tugte. Moth. Smlyn, buxer og brog ovf. — 2) 1 (et gevær) o: skyde af; nogle skal løse deres sevær og taget paa forskrevne bibliothek gjennemskyde (1671). Bruun,Det store kgl.Bib]. 17; Moth. Jyfr. t. das gewehr losen. — 3) give afføring; stampæs alve oc dryks, tha løsær thæt buuk. Heor. Harpestr.59;løsær hun bundæn qwith. sst. 75, 74,43 (se ovf. u, kvid); blan file vand løser oc bugen, Chr. Ped- ersen, Om Urtevand, 437: det løser liffuit. sst. 44 (fl. g. sst.); liquare al- vær, løser liffuit. Colding, Etymol. 672; Steph.,Nomencl, I. 853(Nuel, Iætinit. 774: løsne livet). — om thu wilt løstes i thin quid. Arnemagn. Håskr. nr. 187. 70.1; thæt løsær thin quid. sst. 72.2-3. Smign. Stderwall, wsOrdb.: låst 9). — 4) åbne, frigøre sig fra; bleff hand fangen oc maatte løse sit fengsel for en gang saa meget guld, Vedel, Saxo. 216. Fengsel = fangenskab, jvfr. fængsel 2) ovf. — 5) indløse, løskøbe; wil her Biorn Swensson løsæ ihet fornempdæ Tyæræe- by for hundræthæ løthich mark æfter thy, som thet henne nw til pant fore staar, tha scal man ladæ her Biorn thet til Jøsn (1407). Mo1D. o. Peters. 317; hans egen broder fangede han- nem oc tuingede hannem il at op- u giffue sig regimentet paa det hand kunde løse sit liff, Vedel, Sux0. 3-4; lium damnatum publica expiavit pe-cunia, gaff boed for sin sn, løssde hannem med. penge. Coldiny. Ety- mol. 938; Steph. Nomencl. IL 567; mistroer den, som haver godset i hænde, den odelsbaarne, som: vil løse det fra hannem. Chr. V. n. L. 3-8-7. — 6) tjene, sælge fur; hand løser og penge, som fører kun Jumper til mark- edet. P. Syv, I, 228; jeg har ikke lust en daler i day 3: solgt for. Muth. For 40 år siden endnu i brug i Odense. — 7) betale: rescribere, betale oc Inse sin haandskrifft. Coldiug, Etymol, 1125: resolvere nummos, betale, løse gielden. sst. 1189. — 8) a) skære af. Moth, — b) = løse buxer ) (se løse 1) ovf.). Moth. — 9) I. ind 9:dløse: redimo, løser nuget ind. Col- ding, Etymol.351; Steph., Nomen- el. t. 1189; Nucl, latiaii. 321. Smlyn. isl. leysa samt af-, atter-, for-, fra=, gen-, hjem-, igenløse uvf. ov neder-, opløse ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚯᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary