Løs(e)n

The Old Danish word Løs(e)n can mean:

• no. fk. 1) afføring, åbning; om thu wilt: hauæ mikæl løsn i thiv quid. Arnemagn. Hdskr. nr, 157. Tla12; naar man haffuer for megen stolgang eller for megen løsen i bugen. Chr. Pedersen, Om Urtevand. 44; alle lægedomme, som skulde sivre løsen outolgang. A. Smid. 1.115; UI, 48"; dend pissenn och dend løsenn, som schiede wdenn for Niels Schriffuers dør (en).. n.D. Max. I. 384; løsen i HIF, dysen- teria. Colding, Dict, Ferlov.; eiere alvum, giøre løsen. Steph.,Nomenecl, II. 198; vilt du haffve end meere løs- sen, sam gif her til tredie delen saa megen kattost rod, n. M. Aalhors, Læge). 81. Smlyn. Henr. Harpestr. Gloss. — 2) løskøbelse, indløs- 305.niug, fritagelse, frelse; (1407). , Molb. 0. Peters.317 (se løse 5) ovf.); —tu haffuer mek frælst aff diættuelsens vold, ven tiid vast tu effter løsen myneBrandt. 253.1-3; Lucid. 27; naar fore aotz jordh skall genløsses, tha skall kyndes HI samfeld ting løsen (1183), n.D. Mag. VI. 78; (1537).R0- senv., GI D. I. 48; (1572). sst. IL 166, 215; Secher, Rettertings D. (1595-1604). 48, 509; samme (1605- 14).49; engen embitzman haffue macht at taghe fore told klæde eller magre andre ware eller løsen wden sølff (1483),Genh. Ark. Årsb. IL. 50; andre erewordne vstreckede oc wilde icke haffne nogel løssen. Hebr. 11.33 (1524, Chr. Pedersen; 1550: forløsning): Chr. ; 1) Pedersen. V. 2607; them stwnd stor skyld oc brøde stsar till øssen for pen- vinge, P.Eliesen. 477,89; D,Skuesp. 46; huor ieke er hob til penninge, der er ingen løsn eller mildhed.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚯᛋ(ᚽ)ᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.