Lod

The Old Danish word Lod can mean:

• no. hank. (w isl. hlutr)
• 1) lod (der kastes «l. trækkes); der dekaste laaden, da falt hand paa Jouam. Jon. Ls (1550; 1607: de kaste Inader, oc lodet falt); falt laaddev offuer kuun Frode, at hand skulde fare til swes. Vedel, Saxo. 134. — the skytftede myne cleder vnder seg, oc paa mitledbon kaste the løder. Matth. 27.25: Mark, 15.4 (1924; Chr. Pedersen: lauler om: 1550 vv tlød. overs.: k. lad — Ps, 22.0, Chr. Petersen: k. lander; Fr. Vormords og fyd. overs. : k. laadt), — hære I. op 9: kas(trække) lod? den siges og at holde det (»: lyset), som bær lodem op for de andre. P. Syv. II. 258. — 1 går 9: der kastes (trækkes) lod; skiffte esamme schouffe udi 3 søsterlodder oc strax lodden att gaa (1570). Rosenv., . GID. III. 106, 107; siden skiffte deBommalttholm, oc lodden ginge. sst. brHE 108, 112. — gå på lo: deles ved lodkastning; øfterdi federne goeds- it vor skift oe gaait paa lod... de svv alle arfvinger hafde jefnit oc sloddet. Secher,RettertingsD. (1605 -11). 29. Jyfr. om lodkastning ved , skifte, A. Berntsen. IIL 370-71; Secher, Reitertings D. (1595- 1604). 541, —
• 2) del, stykke; tua løte af hunugh ov af sallen en. lot. Arnemagn. Hdskr, nr. 187. 17.1; 24tac osæn af uerbena sæx lothe oc stæreh ædikæ thre Jothe. sst. 4.25-26; to lother. sst. 10.0; theræ dele wællær lothe. G1. D. Vib, Josva. 21.5: om broder icke therfor bør att haffue thuo lode och osyster thend thridie (1554). Rosenv., Gl D. I. 237 (= parther, se sst.); din haarde lykke i allis lodde ey med lige skrammerskiær. Kingo, Sjungek. HL. 184. — tha skildæs all werden at Ri tre lodær, een lot hedær Africa. Lucid 41; skildis hin lovæ i two lotæ. Hell. Kvinder. 79.7; handt slo hinder y loder. Grundtv., Folkev, H. 181b, Smlgn. Henr. Ha rpestr. (v. Molb.) gloss.: lot; Lund: lot; Wimmer: Navneo. Bujn. 85: —
• 3) ejendom; — sværge til 1 0: ved ed tilkende ret til at blive i hesid- delse af; buadt heller hundt sweris til lodt eller treedtløss (1523). D. Mag.IV. 224, — drive til 1 o: tilrive sig? den gantske Europa haffde wi i rolige hetfil, end uctede wi uss en større ross,al verden vilde vi dreffuit til Joss. Hege- Jund, Calvmnia (Smiths udg.) 297. —
• 4) deling, optegnelse om en sådan; efter nogle løse lodhe, som giorde wore pan ubesegelde vdskorne skriffter (1522). Suhm, Ny Saml. I. År1; huis hans moder och faget haffuer, som ichi heller er gangen lodt eller /endelig skifte paa (1551). Rosenv., GID. 1 146; han iremlagde en lod, te " hvorefter him gård var (falden fru; Giertrud på lod. Secher, Retter - tingsD. (1595-1604). 107; det depnom skulde være skift och delt emellom,ftersom med deris underskrefne louder noksom skulde giøris bevisligit. sst.197: deris bevilning om skifte, de for- seglede og underskrevne loder, hoved-eve, burde blive ved magt. sst. (15051—14). 30. Smlgn. af-, bag-, bos-, hovedlod ovf. og sam-, særlod df.amt lotter, lød. ndf. og vanlodtig).iden

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚮᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Lod (I)
• Lod (III)