Ljus

The Old Danish word Ljus can mean:

• no.
• 1) lys (skin); lyws war, æ hwar som [sråels sønner hodbe. G1.D. Bib. 2. Msb. es; nw hobess mig paa deth ewige ljuss efter: døtzensx mørkhed. Chr. Pedersen. UL 378: der gik strax en stor lius oc ild aff hans linger. sst. V. 321.29; lj tith liwss sckall liwsedt sees. Ps. 36.10. (Fr. Vormords og flyd. overs.); han skyer vist liuset. Herm. Weizere, 9":» Vedel, Saxo. fort, 3; hafver Gud ey vild lade det naturlige lius slet ud- sluckis. B. Tott. I. dedik. 12"; skrett hand det aff naturens lius, Gerner, Hesiodus. de dik. 4": hun haftuer liyset hoss seg. Tavsen, Post. vint- erd. 42%, 43; om dayen ved liyret. »si. som mer d. 102". — stå i sit eget I. 2: staa sig selv i lyset; han ær vwiis, som staar i »it eghet lyws. P. Lolle. nr.50710.—2)lys (lysgiver); medhen messen siwngs, seal brænnes eeth liws (1393). Molb. 0, Peters. 27: at forbethre wore liws metb (1408). Kbhvns. Di pi. II. 35; tende lius faar hellizen, Pal- Jad., S. Ped. Skib, 13': ild oe lius skall huer i sin sted well forware(1562), Roseuv., GI. L. V. 45; lucerna, lius. Colding, Etym ol. 687; det lys. sst. (u. lucernula); hand sig dend (2:n) tilsneg behende, mente derved lius at tende. Gerner, Hesiodus, 13, — skulde han være bandset, lius aft predickestolen skulde sluckis offuer hannem. Hvitf. VI. 232; da at proced- eris met dennem lige som met band- satte folek met liusis vdsluckelse. st, Smign. Du Cange, II. 1858. — lys. H,Suso. 1474; Tavsen, 186. — Smlgn. isl. Jjøs: sv. ljus samt boge-.roder-, dags-, funt-, herre-, hoved-, hvege-, Jakobs-, kirke, konue-, kynd- elsmisse-, lags-, leve- (se m. lv), igljus ovf.ogmellem-, morgen-,miine-.skrive-, spån=, stjærne, taly-, voxljus ndf, ljusearm, no. lysearm; liussearmme wet 4 linse piiber vdj...itij. Progr. f. Herlufsh. 1880. 55. — lychnuchus, lysarm. Nucl. latinit. 820.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛁᚢᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Ljus (II)