Livagtighed

The Old Danish word Livagtighed can mean:

• no. liv; hanel kwnne tha bode tale oc forstaa, men icke met saa stor kraftr og liff- actighedt. P. Eliesen. 202; hielpe det ny menniske til større styrcke ov lift- actighed. Tavsen, Post. sommerd. 72; der er skin, verme och liffactighed vdi alle creatur .... saa er af Gud... liffactighed (det ere atskillige hu- sualelser, ved hvilcke en trofast siel liffactig gløris, værquegis). He mming-søn, Liffsens Vey. fort. 3"-4; soel oc liuss, som indgiffuer elementerne og alle creaturer en ny krafit, verme og lifagtighed. Hegelund, Sv- såanna. 22". Smlyn. sv. lifaktighed. — Live (leve),
• 1) leve; stander thæn dropæ mit innæn nættæn, tha lifær mannen. Arnemagn. Hdskr. ur. 187. 88.16; lefær. sst. I. 9; swo Jenge, som han liwer (1408). Molb. o. Peters.s 4153; Hell. K vinder. 59.5 (se ovf. 1. døger): (1475). Rosenv.,G1 D. I. 16; hans fader liffde lang tid, syden samme brefie udgitfuit vaere (1537). sst. II. 1; builcken aff thennom, som lengst liffuede (1553). sst. I. 228; tw skalt liffwe met swerdh. G1.D. Bib. 1.Msb. 27.0; lefwe, sst. 6.19,:0; hwiloke som liffde langt tidb æftær hannom. sst. Dom. 2.7 (1550: letide); emedhen twnt i verden liffue. D. Skuesp. 75; the menniske, som liffue i dødelighe synder. De 15 Tegn. c1”. leffde, Pallad., S. Ped. Skib. p9". — so- som ær at døø salige oc at løwe vel, H. Suso. 135,9; ængen ær, som altid løwer. sst. 1856; bwileken bætræ tøcker ware løwende en død, Bomant. Digtu. OL 23.5 (= leffuendis. Chr.Pedersen. V. 18.6); sax at the wille eløffve oc døet met hverandre. Allen, Aktstk. 22; huilken hørde en løffu- endis røst. Ap. g. 7.98 (1524; Chr, jPedersen: leuende); the løffue wel aff eders, 2. Pet. 213 (1524; Chr. Pedersen: leffue); at leffue. sst.; y skall Jøffue och aldrig døø. Grundtv., Folkev, IV. 32a; I. 2244; saa glad løffuer iunfru Ishaltt. sst, II, 321a; ieg weed hanom huerkind løffuind eller død. sst. V. 329a. Jvfr. Varming. $80,5. — liwilcket hwn siælff til stodh meth hænnæs læwinnæ røsth (1438). Nielsen, Gl. Tingsvidn. 1625-26; paa det law, som fruchten kan være soleffuendes. 1. Msb. 18.4 (Tavsen); huis siæll Gud haffuer i de Jeffende Jlande (1631). Hibertz, Aktstk. om Århus, II. 59. — 1. over 9: over- ; enleve; war det saa, at Gud hafuer saa forseet dett, att hans hustru hun lefuer hannem ofuer, da schall hun hafue dennegøard. Berl.Tid.1890.morgen- avis nr. 259, sp. 11; supero, offuer leffuer, lefluer offuer. Colding, Ety-mol. 1269; Nucl. latinit. 1814, —
• 2) opleve; skeor thet saa, at Anders Jacobssøns hwsfrwe lefwer hans døø (1529). n. D.Mag. I. 226; wi haffue faaet det, oc wi haffue leffuet det, Jer. Begr. 215; Jeremias er paa det neste den eniste, som selff haffuer seet oc ' lefuet sin profecie. Tidemand, Post. HL 49% —
• 3) give liv. Moth. Smlgn. køl, lifa samt af-, igenleve, forleveniudlive ovf, og ud-, und-, beleve, ren-livet ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛁᚠᛆᚵᛏᛁᚵᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.