Liul

The Old Danish word Liul can mean:

• no. ? liull alt thende iilld med (1616). Kbhvns. Dipl. VL 202. — Liv; no. 1) i nuv. bet. fk.; thord handtt sin liff for-woge. Grundtv.,» Folkev. I. 6292 (— sit I. sst. IL 629h); det nær haffde kaast min lyff. Ranch. 149; haffde ieg mact offer din if. Tobiæ Kom. 40. fk. er jydsk- hed. — lifæt, Arnemagn. Hdskr. nr. 187. TOs2; sijt Hf. Job. 10.n; mit 1 sst. v. 14, 15, 17; lijffuit. sst. 11.25, 14.6 (1524 og flød. overs.); se også u.bet, 3) og 4). — fit.; ellers haffde wi baadeder mistvorelitf. Herm. Weigere. se s243". — af Lo: ved døden: hvilken gine som haffuer misted syn hosbonde aff liffuit (1515). Kbhvns.Dip 1. I. 26. -fangetillivso: komme til live; tha worth han gænsthen løss oc fik til liiffs ighen. Brandt. 234.2223; Tavsen, Puter noster. c1; der ieg waar falden ynder døden, da. iik ieg mod oc til liffs igen; disse oc andre flere finge til lifts igen i paffuedommet, Pallad,, S, Ped. Skib. n6. Jytr. fange 8) ovf. — livsens linje, 9: en linje på tom- molfingerens nederste ende; giv agt pas ballen af tommeltingeren eller musen, der omkring gaar en linie eller streg, heder livsens linie. Bonde - praktika 79, 83. Navnet skriver sig fra, at det mentes, at livets længde kunde ses af den nævnte linje, jvfr. Illustr. Magazin, 1853. 34; sv. lifs-linie. — 2) legeme; hans hoffuet hwg lwn fran hanss Hjt. Hr. Michael. 12; diefflene toge hanss hossbondiss siell aff hans liff. Chr. Pedersen, II. 25; I. 227; huer ledemod, som regnis hen ved alne langt paa menniskens gantske liff. Vedel, Saxo, 120; hand or mager ov liden i sin lift. H. Christensen, Om Siugdomme. 10; badt betager menniskens Hf all hendis krafft, sst. 159 (brugen af hun forklaredes let- test efter den ovf. IL. 294h omtalte brug, men i nævnte skrift er »liveadig fk. se også ndf.); corpus qva- dratum, velskikket og heelt liv. Steph., Nomencl. I. 94. — 3) skikkelse; det kam for stallten Signe, det aller- weniste litf, Grundtv,, Folkev, I. 2762. — 4) underliv; det staapper den flydendis li, H. Christensen, Om Siugdomme. 159; liquo, løser liffuit. Colding, Etymol. 672; Nucl. latinit. 774. Jvfr. løslivet ndf, —særlig moderliv;too hondhe folek æræ j thit Hf. 1. Msb. 25.23 (G1 D. Bid. og flyd. overs.); vphæffued seg Darnet vt aff gleds i myt liff. Luk. 16, i5, s1, 41 (1524 og flgd. overs.). Efter Moth også: endetarm. Smlgn. isl. Hf samt binde-, kortliv ovf. og løs- over-, reuliv ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛁᚢᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.