Lilde

The Old Danish word Lilde can mean:

• g0. 1)slide tab; det lilder jeg på min part. Moth. — 2) være ailfreds med,lage over; det, jeg allermøest hos hannem lilder paa, er, at han aldrig vil mig ret il haande gaa. Bordiug, 1. 25; Fransken har nu dømt, at Hol- land skal betale, hvis Danmark lilder paa. sst. II. 211. Smlgn. ags. lytelljan samt Molb, Dill. — liderlig, to. nagtsom, skødes- »løs. Moth (i nuv. bet. sst); det synes saa liderligt arbeid, jeg vilde giøre det langt bedre. Jean de France. A.3, S.5. — Som bio; ieg haffwer sagt eder tilforne, att i icke skulle sætte eders penge saa liiderligen hen paa den. Jammersm. 262: Smlen. t. liederlich, Lidkøb (led-, lej», lig-, lødkøb), no. ligkøb (stadfæstelse af et køb ved,so at de handlende drikke sammen): si aliquis emit rem et bibit lithkøp. emp- tor soluet (1294), Kbhvns, Dipl. I. 58; ledbkup (1449). sst. I. 168: som ware of—uer til leykiøb oc til leykiøbs vitne (1479). Hubertz,Åktstk.om Århus. I. 32; letkøp oc letkøps witne. sst. 1. 38; vandagium, lødbkøp.Småstykker, 73; leve kiøb (1496). Suhm, Saml, E.1. 35; fester man iorth af bonde ocrikkir a løthkep. Rosenv., Gl. L.V. 49: ligekiøff. sst. V. 443; løckekiøb. sst.V.549; leikiøb, sponsio. Colding, Dict. Herlov,; når mand kiøbte noget levende, i sær heste og sligt, da skulle der være ligkjøbsvidne og een sige liv- kjøbet saaledis: gid det maa vox' oc groe, som jeg vil drikk' og glve. P. Syv. IL 299. — vi ere alle dødelige oc føde til at døe oc haffve alle drucket dette lf-kiøb med huer andre. Synd- rs Speigel. I. 15. — i formen: lig- køb er ordet (og skikken) endnu i brug, besale L 9: undgælde for; fattige maa betale lødkøffuit. Herm,Weigere. register. 00.7; maatte greffuen betale leykiøbet. Vedel, Saxo. 542. Smlgn. Lund: lithkøp; Siderwall, Ordb.: lipkop; Seh. u. L.: litkop; Grimm, Wb.: Jei-, leitkauf samt isl. lid (drik).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛁᛚᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.