Ligpr.o.joh.bireherod.

The Old Danish word Ligpr.o.Joh.Bireherod. can mean:

• 121. Til dels endnu brugeligt. — 2) mild; lin tieneste, Moth: et "int menneske. Moth, Smlgo. isl. linr; n. og sv. lem. — Lin(ne), oo. lindrine, hvile; herren… paa grad: och hylen wgiffuer lin. Tobiæ Kom. 9; linne ve vederquægelse, fomentativ, Colding, Dici. Herlov.; hos dem, der ere hart siuge, er det en slags sundhed, at de halve nogen lin imellum. B. Tott, HI. 60; efter hand lenge hafver holdt sine øyne paa arbeydet, mas gifve dennem lin igien, sst. IIL 113. — Linne (lene), go. løsne, slappe: veste ieg thett myn suode hest, att thu haffde mande- weed, tha skulde leg dig en precke ene. Grundtv., Folkev, I. 4055 — linne. sst. I. 4072: laxo, Ivsner, firer, liner. Colding, Etymol. 637 (jvfr. trykfejlslisten). — 2) lindre, for- milde, han leener theres wee, frælser them aff død. Hr. Michael. 75; tha lenedhæ han myn siwghæ och nød, sst. 171; lenio, ath leene. Vocab, 1514: rører ether til at ønke mek ok til 26ne min sorgh. H. Susv, 26.;; fovere vulnus, line, bage, varme eller suube it saar. Colding, Etymol. 473 (lenio, linderer. sst. 645); linme ov dempe mine podagriske vædage, B. Tott. Ul. 155; — 3) hvile; at linne sig oe solfve. Wandal, Cat. voc. lat. 1. — 1. sig 0: aftage, lægge sig (om vinden): stormenlænersig.Moth. — 4)standse: drog ind at Asiam oc lendede icke,; 4 før hun kom til Caucasum. Lyschund. 64; indtoeg hand landet oc linnede icke, før hand kom for Antwerpen. P.Res« ». 317. Smlgn. isk lina og linna: n. og sv. len samt forlene og forlinde ovø,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛁᚵᛕᚱ.ᚮ.ᛁᚮᚼ.ᛒᛁᚱᚽᚼᚽᚱᚮᚦ.
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.