Liggere

Old Danish Dictionary - liggere

Meaning of Old Danish word "Liggere", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Liggere can mean:

  • no.
  • 1) en fremmed, der har lov til under øt midlertidigt ophold ar drive handel; skule ænge gester eller køopmæn, som icke ære ligere, noker bodh vpholde, ov enge aff dosw ligere, her ære, mwe taghe them jn til sigh (1449). Kbhvns. Dipl. I. 166; wil noger vilendscher eller fremmede køpman bliffue oc haue hand- tering i Køpmanhauen met køpmen- scap for ligere (1485). sst. I. 291; (1606). sst. I. 565; fremmedhe kop- mend, ligger oc andre borgere skulle icke fracte wdhenbyes mendskiip(1517). Fynske Aktstk. I. 93: forhverffnetennem privilegier at mantte bliffue der vinteren ottuer at indkjøbe deris herrer gods til beste, oc er: blefften kaldet ligere. Hvitf.IV. 36; nogen fremmed eller liggere, som deres vahre lade op- Jegge og siden udsælge. Lagsartikl. f. Horkræmmere. '0 1722 art,8. —
  • 2) et kongeligt bud,en kong- elig tjener; ligere, som løbe efter wogne och. wdsendis alle weigne i slotbestilling (1564). n. D. Mag. V. 63; VI. 154; hapnd haffuer holldet k. m. folvk, postriider, schøtter, liggere (1577). D. Mag. 3.R. IL. 209; (1583). Hist, Tdskr. V. 122; cum quodam ex mi- 202nistris regiis, quos cursores uovare s0- lemus, Jens Furboder uero illos no-minat iacentes, id est Jigger (1588). Khist. Saml. III. 218; emissarius, løbbere eller liygere. Colding, Ety- mol. 756, 875 (u. apparitor); denne bye fast oc møgit meere end andre besuergis med kon. ma. ligere at holde frivnderholdingt1632).Geb.Ark.Årsb, [till 107. Efter Moth: a) slots- »foged. — b) betjent ved et told- sted. — c) statsafsending, resi- dent.
  • 3) den underste sten i en mvlle; asinus, liggeren eller und ersteen udi mølle. Colding, Etymol. 91, 740 (u. meta). Sælgn. Sch:u. L.: ligger; Grimm, WD.: lieger samt ind- liygere ovf. og udliggere ndf,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛁᚵᚵᚽᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.
g.
grad (gradus).
n.
norsk.
nt.
nedertysk.

Back