Lige

The Old Danish word Lige can mean:

• go.
• 1) gøre lig, af- passe; koppæn scal likæs thæt lim, »thær hun sættes 2, swa at litæt lim scal havæ litæl koppæ. D. Mag. 3.R. IE. 175; hand liiger mijue føder mett hiorte. Ps. 18.4 (Fr. Vormords.;1550: gør lige som); konsten will ieg fuld- kommelig sige, som ieg det best kand laffue oc lige (1601). D. Mag. I. 59; haffter same mend ligtz och lagt det saa, at den skal gaffue luckis 14 dage for Woldermyss (1618). Bendt, Røn- ninge og Rolfsted. 112; o got oc sødt forbund til trøst for os saa liget. Terkelsen, Adam og Eva. 63; qva-ro, jævner, liger, gior lige. Steph., Nomencl. II. 1161; Nuel. latinit, 1434. — særlig fordele lige el. lig- elig; skule thee selffue skiiftæ oc ligæ thennom emellom (1494). (4. L.); de skulle lige oc ligne indqvartering. Hiø-ring, Leyres Politi. i4. — If. efterligne, blive lig; thet settæ trin: skulle han lighes (myghet), som møglig var i the samme punctæ, H.Sus0. ds s(— 1. in eisdem conformare). —
• 2) sammenligne,regne lig; hanbliffum æreløøsoe ligess ængen godt man; 1428). D. Mag. V. 310; jagen hws i thette rige maa segh wedh Karlefinth lige. Romant. Digtn. I. 212; huoa ther troær ey, han moa vel lykess vether diur. Hell. Kvinder. 56.6-s; inghen wor tha i Danmark so from, ther henne kunne liges tijl hwsfrw ath fan. Rim-okr.f3. —
• 3) lade sig 1. o: lade sig nøje; schulæ wy ladæ oss lighe oc nøghæ meth thet (1407). D.Mag. IV. 364; wii togæ ther till tolif myndigæ men, ath the skullæ ladæ them ligæ. Rimkr. k6%; lod han seg ey lyge, før han kom wdh tijl paweus gaar. set. pl"; handtt tog mig fattig oc elendig piige oc lod sig erlig wed mig lige. Kortvending. v. 3295-96. — 4)be- shage; thet gifie: Gudh i himmerige, then ridderæ motte ether vel lighe. Bomant. Digtn. II. 166. — 5) være lig med, stå ved siden af: the æræ ey allæ saa rige, ath the mowe mæg jene lige. Romant. Digtn. IE 273. — 6) If. a) passe, være god for; stoffoen war hied, oc møden war sød, thett ligtis meg fuld ilde, ieg haffde fald ner forkast mit li. Grundtv., Folkev.V.93b - løckest. sst. V.95b. —b) enes, forliges; sdamas dissi- det cum magnete, de kand icke liges sammen, den ene kand icke fordrage den anden. Colding, Etymol. 11375 førend Laban vilde feste Jacob, vilde hand først ligis med hannem om hans lønn. Gerner, Post. I. 116; hand vill ligis om lønnen med os. sst.; laas gjør hjon saate (at de i huset liges veb). P. Syv. 1.150. Smlgn. isl, lika; Sød- erwall, Ordb.: lika samt forliges ovf. — ligelig, to. lig, som kan sam - menlignes; som skal forklare wor vwerdige legom, att dett maa. worde lieligt ved. hans herlige legom. Tavsen, Post, sommerd. 300; Moth.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛁᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Lige (I)