Lidø

Old Danish Dictionary - lidø

Meaning of Old Danish word "Lidø", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Lidø can mean:

  • go:
  • 1) rå, skride; daghen. ] ledh tha fast ath qvælde. Romant, Digtn. IL 145 (= lidde, sst. I. 17); sommeren lidde frem at, Hvitf. VIL. 132; blend thill hobe, lad det nu lide, De mundo et paupere.' 88; om morgenen det lider vel med arbeyd oc med veyen. Gerner, Hesiodus. 120; da lidet var et år. Moth. — især i forbindelse med Inde (jytr. lade 9) ovf.);er stieg kallede myne hofsynner hwær wz seg och bad them lade seg lyde, Bimkr. fP; hwij lather thu tig ey lidhæ at dømæ them. Hr. Michael. 51; han lod icke lenger lide, hand lagde sadel pas ganger graa. Grundtv., Folkev. UL. 4582; strømmen løb fast oc lod sig lide. Herm.Weigere. 42; løb, lad dig lide. Ranch.94, —
  • 2) gå (på en nævnt måde) upersonl.; Amiral vor glad mod. hans komme oe spurde, huor hannem led. Chr. Pedersen. V. 27.35: Psalm- ebb. Ll. 49: thenom lider tha best, nar huermandt lider jjlde. P. Eliesen. 290: ;(1335). D. Mag. I. 189; (1599). sst.I. 359; naar hand er prest, da lider mig vel. P. Smed. d2"; Pallad., Vi- sitatsb. 13.n (jvir. sst. 196); beder for huer andre, at eder mas lide vel. Tavsen, Pater noster, a3", f8 (se ovf. u. kristendom 1)); som glædes vid, naar mig lider ilde. Herm.Weigere. 4lir:1568).Bevker, HerlufTrolle. 34 Grundtv.Folkev,I.204b;meyner tthu, att teg lider well, end dog du esind wssell trell, Kortvending. v.660; huore hannom lidede eller met hannom fat var (1568). Rosenv., Gl. D. IL Bø: der slozt. dennem efter helssen hatfde spurt, huor dennew liidde. Jam- mersm. 47. —
  • 3) have det (på en nævnt måde); the ære hilbredhe oc liiddhe well (1526). Khist. Saml. VI 73: D. Skuespil. 47; kand hand vel blomstris oc lide vel. De 12 Patri- 3ark. Test.l4; (1611). n. D. Mag. II. 30: valide valet, lider vel. Colding, Etymol. 1883; Nuecl.latinit. 1973; dog lide de icke vel, thi de nyde icke det rette gode. B.Tott. II. 150; Bor- ding.L. 213; adspurde, hvorledes børn ene lide. P. Resen. 355; Grev. og Frih. K.85; som hielper, saa jeg og i dette lider vel. E. Naur. kk1; det er mig en fryed, at jeg kand til eder wdaskrive som til dem, der liider vel... lider saa til liif ov sie). Sorterup, Smuasag. dedik. 3"; beklikkede landet, hvor de lide sas vel. Abra- hamson, Anmærkninger til Styk- ket i Minerva. 6. Smlgn. isl. lida; Søderwall, Ordb.: lida (sik) samt afteden, for-, fram-, henlide ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛁᚦᚯ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

n.
norsk.
t.
tysk.
g.
grad (gradus).
ik.
intetkøn (nevbram).
isl.
islandsk.

Back