Lhænk

The Old Danish word Lhænk can mean:

• se ovf. bænk 55). — ec) have L øren 0: høre skarpt. Moth, Til dels endnu brugeligt. — 7) for lange 2: for laug tid siden; som Hakæn hade ieth for langhæ. Rimkr. f1'; thet, som war spaatt for lange. Psalme- digtn. I. XX1Mb; thet ved ieg wel for langhe. D. Skuesp. 44. Smlgn. isl. fyrir Kingt samt. forlangen ovf. — 3g.i langest (længst) o: til sidst, jo længer ... des; det bleff i lengst verre, Mark. 5.6 (Chr. Pedersen); naar menniskens natur bliffuer i langest ovh mere skrøbelig. P. Laurenssev. Til formen long jvfr. Varming. $ 74 1) og 2). — Sum bio. 1) lang(e) 2: s) længe; hwilken jæk hawer langge hyæt ham (1556). D. Mag. 3. R. HI. 300. — b) for længe siden; thette mottthæ ieg lange haue giorth, om ieg laJewilth.Romant.Digtn.HL180.(= lenge siden. Chr. Pedersen. V. 1222); thetvar forsnymen oc ey langhæ.s st. I, 135: :— c) lang siden=lang(e) b); ellers lulfde wi verrit lang siden øde. Ranch, 39: mit offers kaast er lang siden ræde. sst. 69. Smlgn. længe siden ndf. — d) langs; med en brandtmur lang wd den wilerste side (1643). D. Saml. sVL. 189. — 2) langt a) i nuv, bet.; wo loukt, som man maa skyde meth edh armbyrst. 1. Msb. 21.16 (Gl. .D. Bib.; 1550: it armbørste skud lonkt det fra); so lawent øster oc søndher, som sane men wil forhætte theres edhe (1153). Nielsen, GL Tingsvidner. 121.20 (jvfr, sst. 168); thet ware longt frau meg at berøme. Gal. 6.14 (1524, 1550; 1607: langt); som han vor en sodlongt borte. Luk. 15.20 (Chr. Peder- seu, 1550; 1524 og. 1607: langt); dog skinner k. Dauid longt oftuer alle de andre, Ranch.8. — b) længe; kongen suckede oc tenckte vel langt. Herm. Weigere. 92; komme de Danske til stædet langt for end deris vederpart. HvitF. I 65; ieke langt der effter tog hand sig til ecte en meget skøn iom- fru. sst. I. pp4; huilcket hustruen langt effter fiek igien. sst. VI. 187; kom icke løs igien for end langt effter. sst.IX. g4". Smlgn. ende-, fod-, gade,langs-(-langt)ovf. og sam-, sommerlang odf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚼᛅᚿᚴ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.