Lg)udelig

The Old Danish word Lg)udelig can mean:

• to. hørlig, tydelig; elara vox, liudelig, klar stemme. Colding, Etymol. 227; sst. 157: lydelig v. canorus); Guds skreffne pc liudelige ord her forringes. Christi Efter- s følg. 1626. 23. Sulgn, Sch. n. L.: ludelik. — Som bio. 1) i samme bet.; tvo tingx withne breff .., thet annet ludendes, atth Jens Matzssen, byffoghet ludelege atspurde Mickel Anderssen (1479). Hubertz, Aktstk. om Ar- hus. I. 37: tha saffde Jens Pederssen lideligt for eth sidhendes rad (1520). sst. I. 121: effter thi ord, som han ludelig sig tilbødh (1490). Fynskeo Aktstk. I. 189; Jens Laurissen tiil stod ludelig innen alle tiire stocke (1507). Dipl. Vib. 127; (1503). Ro- senv., Gl. D. I. 29; som indhen alle iii stocke liwdelig kwndgiorde (1512). Khist. Saml. IV. 534; hafiver jo Gud aff himmelen liudeligen ladet høre denne røst. Brochmand, Post. IL 472. — 2) åbenbart, offenlig; vor lydeligen till Nym herritztingmet samme stolene koste oe ther bleff satt pas tiuffuestenn (1587). Rosenv. GI. D. IL 25; Jens Lassen hagde stoedt lyde- ligenn inden Molsherritzting (1556). sst. II. 158; hand stodt liudeligenfor tivgsdom (1559). Dipl. Viberg. 337. Smlgn. Så derwall, Ordb.: liudblika og ludhelika samt overlyd- elig ndf. — Ljudelse (ly(djelse), no. hunk.; 1) lydende, indhold; grantzske, om effther wort egeth dom- brefis liudelse (1490). Hubertz, Akt- stk. om Århus. L 74; thenne retgang haifuer hwerken lignelse eller lyelse eff- ther nogeuskretfwen log. n.D. Mag. II293; lydelse (1554). sst. II. 177; effter brefi, beuisning vv elfter kirkens bogs ludelse tha fand forneffnde herredstoget her Anders til (1495). D. Mag, 3. R. I. 3%; tenor, lydelse, som breff lyder. Vocab, 1514; Rosenv., Gl. L. IV. 7;(1519). Rosenv., Gl. D.L.87; som er (efftor ordenis lyelse) saa longt, som verden er. Tidemand, Post. II. 13; kong Knud eskede Sieland efiter » tomnetfnde forligelsemaalslydelse. Ved- el, Saxo. 324. — 2) — lydagtighed; the, ther er udi embede oc befinde maa then horsom oc lydelze. Rosenv., GI. L. V. 127; H. Suso. 34.5. (se ovf. u. lyde 2)), 147.25; den lydelse, som nogen gør sin offuermand her i verden. Chr. Pedersen.l. 273;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚵ)ᚢᚦᚽᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.