Legel

The Old Danish word Legel can mean:

• no. flaske (især af træ); malæ mæth. stærk ædyekæ ov latæ i en læghæl. Henr. Harpestr. 155; Hist.Tdskr.V. 541 (sendf.u. salse); lagena, tynne eller legell. Vocab. 1514; Turson. 74; Colding, Etymol. 621; hand (0: en hødker) schal gøre en yoid mestergerning, ssom schal være ire vode miød ter och en legil att wærs lugit (1551). Fynske Aktstk. »I. 56; em Jeyel vin. 2. Sam. 16.1; Jer. 13.2; Pallau., Visitatsb. 86.7: ; foldrucke Niels Jacobssons legle.Hvitf. TH. 107: 8 legeler vjn. H. H. Skon- ning, Hed. Philos. 418; en nadver ; tynd jeg ved, hand faar, dertil en leddig leyel. Gerner, Hesiodus. 57: om fader dem ej lader spiise-kurv og legel tom. Thura, Poet. Suger. 239. — fylder i leiger, kande, krus: Ranch. 276. Til overgangen ]-r jvfr. Rydq vist. IV. 313. Smlen. isl. legill.Legemte), se legomte).Leger (lejre), no.
• 1) leje; thet kaldis mv hospital, huor siwge men- niseher hafue berhære oc lægere (152Khist, Saml. IV. 791; P. Eliesen. 132; mett mijn gradt sckal ieg wetscke mijue lægre. Ps.6.7 (Fr. Vormords.; 1550: leye); tha forsamblis the (2løverne) oc søge sijne lægre. Ps. 104. (Fr. Vormords.; 1550: kule); min senu skal trøste mig, min leyer skal leue mig. Job. t.1s (1550; 1607: mit leye): Jes. 3415; hand tog sig legre vdi maudens offuen. Hvitf. III. 525. — tede stigalte vdi blød leyre. Pal-: lud:;, S. Ped, Skib. pS'. Efter Moth særlig: halmen i ensti. Smlgn. Molb. Diall.: Junge, Nordsj.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚽᚵᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.