Ledinge;

The Old Danish word Ledinge; can mean:

• ' højde, 10. polhøjde, bredde: desteder, som hur samme ledinge højde, Brunsmand, Kalender. 280; om de end ikke har saa lige den samme Jed- ingehøjde. sst. ledingens højde. ft. souange. sst.; denne os hule Jedingens høyhed heden ved 69 srader. P.Claus-m ) søn, Norriges Beskrivelse, 107., Zed (lid), no.
• 1) led, ledemod, lem; thæn lith, thær saar æra. Arne- magn. Hdskr. nr. 187, 74.01 thine lethær. sst. S3.25; før vilde jeg lade hugge mig lid fra kd. Chr. Pedersen, V. 24. (— Jeedh. Romanus, Digtn. TIL 33,27); artus, lid. Colding, Ety-- mol, 89; steile lid fra lid, sst. eve (jviy, errata sst.): baade hænder vefader vagre afthugne i lildit. H. H. Skonning, Hed. Philos, 654; læm-er oc læder. sst. N79; vilde de end pjne lid fra lid, P. Resen, 139. — konning Frode hafde vdi en guldkæde ladet imellem huert lid henge en af kong- ernis billeder. Ly sc ha nd. ført. XI: det saudske kongelige huss med sly Sileeder oc lemmer. »ct. 345. — vognenider sender therris armæ, been, hals, rygh, side oc undræ ledker, Mandev,ejse. 9å.:5; 104.r: aff huilket thet santske legomme met leder de lede mode til hobe settes. Kol. 2.10 (1524 og flgd. oversætt.); H, H. Skonning, Mirab. nat. 21 (se u. ledemod ndf.); en følels' hand paany da tiok i sine leder. $, Terkelsen, Adam ogEva. 15; hos manden finder man alt meere krafit i leder, sammes Chr. Hustru, 89; haffer væ ov smerte udi alleleder oc lemmer. Brochmand, Post. H. 5164; lemmerne henger allestedtz tilhobe med leder. Comenius,Opladne Der. $ 242, —
• 2) slægtled; Gud haffuer loffuet at wille giøre miskund- hed med alle de, hannom frøchte old efter old indi mange læde. Tavsen, Post, sommerd. a2; san Ephraims børn indtil den tredie led. 1.Msb.50.2; 4.Msb. 14.3; 2. Kg. 1030; udi tredie lige lede beslectede eller udi samme lede besuogrede (1643). Rosenv., GlL. IV. 482; de andre leder. sst. IV. 440; du da din afkom skal i mange leder see. Bording. I. 139. —
• 3) række, geled; lod ieg ethers nadis folek føllie meg IM i liiddet (1515). D. Mag. IL. 28; Grundtv.,Folkev. [OL 579 a: Vedel, Saxo. 18; Ranch. 203; sine krigsfolek forordner hand saa, at hand sætter i de første led de allerbeste. Hvitf. I. 137; n. D. MagIL. 187; striga, rytter orden vdi lid. Colding, Etymol. 1247 (Nucl. la- tinit, 1777: rytter-geleed); fejler du at holde led. 5. Terkelsen, Natte- klage. 61; gader, giennem hvilke i ringeste 10 mand i ordentlig led be- qvemmeligen kunde marchere. A.Bernt- sen. I. 59; de, som ville, vellysten skal gas udi det tørste led. B. Tott. TL. 152; desertor. den, som forladesit led. Steph., Nomencl. I. 269 ; t(gelid. sst. I. 266 u. ordo); hvem der skulde ride bag oc for, hver effter sit lid oc orden. P. Resen. 320; leed. sst. 60; hundrede trediv' ov re til stode der i hverende leed. P. SyvViser. 420. —
• 4) plantenavn, pedi- cularis palustris. Moth. Jvfr. miJenssen-Tusch.162, hvor dertindes flere sv. navne sammensatte med le(d).— I Pontopp., Gramm, Dan, 180 opføres ordet som uforanderligt i 8. Smlyn. isl. lidr samt albog-, (se I. till.11), hand-, krylleled (seu. krul) ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚽᚦᛁᚿᚵᚽ;
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.