Lede

The Old Danish word Lede can mean:

• no. lediggang. Moth. Smlgn. læd(jje ovt. (u. lad), som vel ogenlig er det ord, Moth tænker på. — Ledig (lidug), to.
• 1) fri; lather jægh Jens Falck ledygh oc ywit oe orsuge for alle handhe styeke tiltale(1395). Molb. o. Peters. 40, 211: Dipl. Chr. I. 3; j giffue thom ledige se lade thom fare. Romant. Digtn. 1. 260 (= ledugæ, sst. F. 164); tha skulle the allæ leduge væræ. sst. I. 346 (= frij. sst. II. 339); huem ville i alle, at iech læte lithug af tesse twa. Hell.Kvinder. 10.28 (= Matth.d7.u: 1524: løs giffue); sst. 86.00; altingeste suith, ri, ledig, lpss oc aldeles orsageatt vere (1540). Rosenv., GI. D. I. 36; (1540). n.D, Mag. I. 262; Vedel, Saxo. 322; da skulde Søttren Brun oc hans selskaff bliffue ledige oc løss. Hvitf. VIII 125; kloeken skall komme leeddig often på werckiid. Chr. IV. Breve (1636-40). 6. — også fri for; vilde mu de Lybske gierne vere den feyde ledig vden skade, hvor vdi de hatfde dennom induicklit. Evitf.IX. r2;— særlig ugift, enkeltstående; ade sig fra huerandre endeligen ent-holde, mens oe, om de ere leddigepersoner fra huerandre at begiffue (1543). Rosenv., G1,L.IV. 380; skal en ledig person giffte 4 sk. danske, ulf en reisige hest med karlen 1 rix- marck. sst. IV. 435; cælebs, ugift, dledig. Nucl, latinit. 86. —
• 2) tom, ;åben; paatindner hand thet (0: huset)leddigt. Match. 12.4: (1524,1550, 1647; Chr, Pedersen: tomt); paa det køb- manden icke skal bedragis met ledige bud. Dom. B. v.P. Tidemand n3; mit vdj staden stod en skøn stor kireke; psa en vijd ve ledig platz, Vedel. Saxo. 494; skal hand side her paa vor sæde, den, wi wille gøre hannem ledig ov ræde. Ranch. 98; gaderne vaare ledige for folek. Hvitf. 1 003; II. tilegnel sen 2"; vacuns, tom, ledig. Colding, Etymol. 1878: Nucl, la- tinit. 1968; en nadver tynd, jeg veed,and faar, dertif een leddig level. Gerner, Hesiodus. 87; ingen, som kiører med lædige eller ladte arbejds vogne (1685). Kbhvus, Dipl. VIL 88. —
• 3) rende 1, 9: støde af hesten (ved turnering); han blev aldrig rendt ledig af nogen uden engang af kong Christian den 3dje, han haver en dag rendt trende riddersmænds ledige, som havde spidset sig paa at ville afrenden 2 ham. D. Mag. 3. R. TIL 97. Smlyn. Frimm, Wb.: lødig 9). —
• 4) | vuv. bet. uden arbejde; the æræ leduyhe ællær haffwe ikke at gøre, G1.D. Bib, 2. Msb. 5.5; saa hand andre stand- endis leddige. Matth. 20.3 (1524, 1550, 1647); Chr. Pedersen. IV. 3450. Smlgn. isl. lidugr samt liddig ovt. (u.led), der egenlig er samme ord, og aledig udf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚽᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.