Le(j)lighed
Old Danish Dictionary - le(j)lighedMeaning of Old Danish word "Le(j)lighed", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Le(j)lighed can mean:
- no. 1) be- liggenhed; it land, hues lelighed oc naffn er wkient. Vedel, Saxo, fort. 33 (== 1. regionem ignoti situs. P.E. Millers udg. 18). — 2) tilstand, forhold; ther tha ouer at weye ok» iseens at worthe efter leyelighethen, som tha aferdom er (1438). Geh. Ark.Arsb. It. 40,59; Dipl. Chr. I. 162; effter hans breff, bewissninger oc sagens leiglighedt haffue wii therpas: dømpt. Rosenv., G1L. IV. 92; Chr. Ped-ersen. V. 478.30. 497,5: hellige pro-pheter, ther saa clarlige haffue prophet- eeridt om thenne tidz lejjlighedt. P. KEliesen. 169; wii for wore ochrigenmerckelig leylighedt skyld ieke kunde komme att forfare leylighedenn (1545).D. Mag. I, 342-43; (1551). Rosenv.,GI D, I. 133: grant aete den rette grund oc sagens leylighed. HermWeigere, 44: land vaar gierne iOpsul, huad heller det vaar for folekens tambelighed eller landsens lystige lei- lighed. Vedel, Suxv. 12 (= 1 ob locorum amænitatem. P. E. Millers udg. 42); (1583). D. Saml. V. 159; der som de icke tage sig deris fromme, hendøde forældris leylighed an. Sthen, Ligpr 0. M. Ulfstand, 23; erre dragne til kong Friderich at lade han- nemt vide leiligheden om. Mallmøs op- giffnelse. Hvitf. VII. 60; stide der vp we Mittelige forford ald leligheden. Tyschand.43; om huilcken tyrekiske gelendige leilighed. med dess omstend 50vil jeg korteligen foregiffue. H.A.Skon- ning, Geograpb.Orient.3; jeg brugte dem: oc self udi begyndelseu, førend jeg lærte dette lands leylighed. Her- wigk, Om Bier, 25; i hver kiøbstæd skal der være saa mange borgemestere og raadmænd, som byens leylighed ud- kræver. Chr. V. D, L. 3-4-1. — 3) god tilstand, lejlighed; till freedh, leyelighedh oc semye at haffwe (1438).l : Geh, Ark. Årsb. II. 31; thet bør hwer førstæ bedræ at gøre syne ryge och skickæ alting wed læylighed. Rim-kr. b3'; (1515). n. D. Mag. IL. 211;cultas, leglighed. Vocab. 1514 (også u.oceasio); urib legligheden foran, ellers vender hun dig bagen til. P. Syv. I. 253. Bet. 2) og 3) lade sig ikke al- tid adskille. Smlgn. Stderwall,Ordb.: låghlikhet samt belejlighed ovf. og ulej- lighed ndf.
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚽ(ᛁ)ᛚᛁᚵᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Abbreviations used:
- et.
- enkelttal (singularis).
- g.
- grad (gradus).
- n.
- norsk.
- no.
- navneord (substantivum).
- nt.
- nedertysk.
- t.
- tysk.