Laurentsen

Old Danish Dictionary - laurentsen

Meaning of Old Danish word "Laurentsen", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Laurentsen can mean:

  • Undervisning (1890), 1, 4: alle andre louer skulle vere af- lagde. 2. Makk. 2 (1550; 1607: lowe); Vedel, Saxo. 3; hand gatf det fvlek deris lower. Hvitf.L 107; (1621)Rosenv, GLL. IV. 328; Poutoppi- Sdan, Gramm. Dan. 178; saadan evig pagt Og uforkrenked lover naturen op- Xkrev for alle mark og skover. Raun, Georgica. 4: mand regæres bedre af sxempler end lover. P. Syv. I. 97: sammes Sprogkunst, 13; fremmede sprogs lower. Gerner, Epit. 34. — 2) vdeligtvidneshyrd for retten,sær- lig: partsed med mededsmænd; sier han oe ney fore suodan misgerninsv fester lou fore sig, tha skal han sette uederhettigheds louen fore sig oc skal innen ti daghe ther effter komme ål stadhen oc giffue then lov, han mafeste (1477). Fynske Aktstk, L 26; (1430). Dueholms Dipl. 111: (1480). Nielsen, G1. Tingsvidner. 5.5; (1491). Nyrop, Roskilde Smede- lav. 52; thu giffaer logh for en føghæ ting .... then logh, hwn fældes met rt oe skiæl, see til, om thuhaffuer svoret. wæl. Hr. Michael. 33; melte fore lauffhetidz loghering hans log stadig, till hun rygis epther login (1533). Dipl. Viberg. 191; thee manghe wretiferdiige loghe, som gjørres we siilfues modt Gudt oc all skel... mange acthe alldriig, huadt the swer- lghe obenbar løghn (1538). n. D. Mag. I. 209; nar nogen mand findes till loug oe giiffwer henne (1537). Ros- env., GL L. IV. 175; thersom nogen ville hanom thet tiilsige, tha ville hand therfor giffue sytt log och werie (1551sunmes Gl. D. I. 162, 93; IL 322; Pallad., Visitatsb. 460. — der imod giorde den anden sin loug, at land aldrig haffde vdgiffet det bref. Hvitf VIL 278; ingen skal findis ugen sag. Chr. V. D. L. 1-14-8. — føste 1, bruges om at love, for- pligte sig til ed med mededs- mænd, se (foruden først anf. prov- sested) (1509). Kbhvns. Dipl. f. 185; D. Mag. 3.R. I. 199; — gå I om / tiM aflægge eden; Bendt gick en loff ;Hel tredie for sin og (1546). Ros- env., GI. D, I. 94; sammes Gl. L. V. 540 (se ovf. u. sange 3); D. Mar. 3. R. L 193; ban hød oc low, den vilde han g9% Herm. Weigere, 13. (= nt. bot. sik to den eden. v. 54.cehroders udg.). Jvir, D. M0.9. 3. L 220; Jydske Saml. TIL. 161 fpd.; Stemann, Retshist. 149. Smlgn. Sehlyter: lagh 2); Soderwall,0 Ordb.: lagh 9); Lund: logh 3). — 3)= lagdag (se ndf.); samme hans mølle er ther tore opdelli met trende lager (1546). Khist. Saul, VII. 260; samme gaardtt bleff thenum fratrenget mett thrennde- lager :1558). Rosen v.,ge Gl. D. IL. 205 (jvfr. not. 3 sst); hagde logliige lagsøgtt Mattes Olsseun mett tingsteliner och thrennde lager (1558). sst. II. 222; nor som nogennd anden vil delle met trende lauger. Secher, Om Vitterlighed, 23; de skulle iorfølge deris gieldener med 6 laver, som de det kalder... føre alle sine laver, som er forskrefne 6 mænd (1573). sst.229. I bet. 3) måske en sammentrækning af lagdager. Som det vil ses, er i alle bet. den opr. form lag (jvfr. isl. lag, flt.: ly) og ik. forholdsvis sjældne, hvorimod formen: »lay« oftereforekommer som første del af en sam mensætning, sendf. Jvtr.lage ndf. Smlgn. Lund: lagh samt by-, kæmpe- (seu. kamp), kejser-, kirke, kroglov ovf. og lands-, tingstukke-, ulog ndf. — Lag(e)- alder, no. den ved loven fast- satte myndighedsalder; fore æn Gudh wil, atb han komber til svn layhæ alder. Molb. o. Peters, 58: naar de ere komne til deriss laffuw). walder oc ere mandvoxtne. Chr. Ped- ersen. I. 236: Rosenv., GI. L. IV. 87-88; V. 134; (1571). sammes G1. D. II. 132; som kunde vere hans for myndere, indtil hand kom. seltf til lage alder. Vedel, Saxo. 304; kongen til Jov, som er tolv mends sed for | ingen mact at haffue hafft hans met- søskends gods, oc før de vasre kommen til lauge ulder, at maatte uffhende. Hvitf. III. 26: naar barnet kommertil lavalder, Chr. V. D. L. 3-17-26, 6-21-6. — naar hans mayt. kommerl lauge-alder (188). n. D. Max, IV. 134. Smlgn. S6derwall, Ordb.: lagha alder; Lund: lugh aldær.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚢᚱᚽᚿᛏᛋᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
flt.
flertal (pluralis).
g.
grad (gradus).
ik.
intetkøn (nevbram).
isl.
islandsk.
n.
norsk.
no.
navneord (substantivum).
nt.
nedertysk.
t.
tysk.

Back