Lås

The Old Danish word Lås can mean:

• no.) i nuv. Det.; hand kloffuer 1, fattet vdi it laas till sammens (1650). D. Saml. II. 228. — tt; beuarer hand taarnet met stercke lans oc bomuer.Hvitf. IIL 263. — jeg selger ikke et ceniste aff disse laas ringere end 10serdlr. Abracadabra. 4.2, 9.6; nogen lags. sst. — skabbe at sette bøyger j met 2 lasser fore (1646). Progr. f. Herlufsh. 1880.44; orde met schoffe vnder och 2 laasser fore (1646). sst. 47;, femten laaser. Grundtv., Folk- ev. V. 1, 255b. — hwilken som bryd- er stadhsens lase fran porte (1448). Kbhvns. Dipl. I. 172. — stadfæste meth. loos. Gl d. Bib. Dom, 3.8. — som indtgick vdj Hans Gregorssenshuss, som brødt hanns løss och hanns lycke (1537). D.Mag.3R. VI, 144. Jvir. Var- i ming. $ 75. 4. Se også u. læse. Fk. h.Pontopp., Gramim. Dan. 130; isl. 1 lås ik., låss hank. Smlgn. tjæderlås (se I till. 59) ovf. og lænkelås ndf. — 3) retslig stadfæstelse af ejen- domsret; huilken som wil forfylghe - noghet gotz til loess, han skal først taghe stadfestelse breff aff righens- canceller paa. sinæ breffue, som han haffuer paa gotzet. Dueholms Dipl. L 37; hwo som deler sit gotz til loess, nar som han skal taghe losebreffuitsst. (= D. Mag. I. 36-37); en tierisforfølling, som the forfylger noget thieris gotts mett till laass (1551). Rosenv., GID. L 169; (1572). sst. UL 167; hvor som for" laghefit findes att vere giortt emod forschreffnne laassebreff, tha er thett giortt mett urett och bør therfore ingenn magtt at haffve, effter- thii laas er lougens ennde (1558). sst. II. 266, 301; IM 167; (1558). Jydske sSaml. V.58; Secher, Rettertings D. (1605-14). 12; (1578). D. Mag. VI. 174; gjorde jeg lås på samme køb. D. Saml. I. 53; haffuer den, som til laasz forfølger, at fordre steføning offuer den, genbretf tager (1621). Rosenv., GL. IV. 346, 347. Smlyn. Stemann, Retshist. 473.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚮᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.