Langvarendhed

The Old Danish word Langvarendhed can mean:

• no. længde, varighed: tenekte at stryge saadane skam aff sig met tidens languarenhed. Vedel,Saxo. 12; perennitas, langvarendbed. Colding, Etymol. 64 — Tangvejs, to fjærn; lode de male deris ansict a8 longueys land. Visd. 14.7; af langueis. land skal mand komme til dig. Tob. 18.13; 5. M sb. 25.49 (se ndf u. kungtom): (1589 alle tre steder: langueys); de vasre" forsamlede aff laugueis lande. Hegelund, Calvm- nia (Smith's udg.). 174. — Som biv, 1) langt borts fra; til then affgud er meghin sokningh af hethningæ lang- ueyess aff andræ land. Mandev Rejse.93.11—123- pelægrimæ som lonyhveyess tidh kompnæ æræ, sst. 940 (1. 2 remotis partibus ... » remotis parti- bus terre); huilcken mand som fanger skade aff thyfine och kand uogerledis spørge sine koste languegis: (1598). Hist. Tdskr. I. 454 (her måske i bet. 2)). — 2) lanut borte; mens jeg fra dig saa langvejs er. Virgil. Bucolica v. Jenssøn Roskilde. » g7. — 38) langt bort; ingen præst maa rejse langvejs hen 1 stigtet. Chr. V. D. L. 2-11-8: skolemesteren man ej forrejse nogenstæds langvejs fra skolen. sst. 2-18-9. — 4) på en lanu vej; liden byrde er langvejs tung.yv. I 55. Til dels endnu brugeligt, Smlgn. Sbderwall, Ordb.: langh- vighis og veg ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚿᚵᚠᛆᚱᚽᚿᚦᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.