Lange

The Old Danish word Lange can mean:

• go. 1) gøre lang, forlænge: snart bær maud store skoe, snart de, som langed er og sig paa snuden spidser. Sehested, Pisers Spejl. 4%. — 2) række (virk), sende: en stuwe suordt fløiiell, huilekid hans sludtzfogid skall lange herud. Chr. IV, Breve (1634-40). SX; promo, giver vp eller frem, langer ttil. Nuel, Tatinit. 1873-74. — 3) nå, få; dersom de ikke have langet skærene (1644). Bruun, Slaget på Kolberg. Heide. 160; at hun kand lange det, som hun beder om. Broch- mand, Post. 1, 386.b, 721 b, 748a: ML 4012; at hund kand lange for siv svu den legemlig helbred, sst. II. 548a; lvo som hufver lyst, hand langer (be- Lommer) alle ting. Comenius, Op- » Sladue Dur. $ 19; i leiren forlod de en biorn for den, som den ikke kunde lange (1755). Suhm, Ny Saml. F.2. 4. — som will recke ve lange saa well till kou. matt. som till kiereken. n. D. Mag. V. 314; tapper ud vandet af graven og veed behændigt til volden at lange. Sorterup, Heltesange. 2%; pertingo, naaer, langer hen til. 1Nuc]. latinit. 1937. — det Jand, som du nu same, er dette, som vi nu har langet ind med møje. Kingo, Chr.V. auhang. d1. — 4) L om 0: søge, bedv om; at de maa lange om raad oe vadsetning hos deris Jesum. Broch= mund, Post. I. 799-800; om vi end skøul lange ved voris bøn hos: Gud om det. sst. IL 369a. — 5) længes; ieg haffoer stedtze epter eder langedt.Grundtv., Folkev. IL. 22 2; liden Kiersten thager thil adt lange sas saare. sst. IM. 98b = lengis, sst. III. 1070. - lad thik ey effter hinnæ lange, Ro- munt Digtn. I. 301: matte thet either myn vilie gonge, aldrig wilde meyh deden longe. sst. L. 8; mig moune efter salighed lange. Psalme- diytu. I. 141b. — 6) blive for lane, blive trættende; bad hanum sodajekj ladhæ segh lange, naar jen moned kan for gange, tha skal wort brøllop være. Romant. Digtn. HI. 58; som y sehulle nu. att høre fange, om y wille icke lade ether lange. Kort- vending. v, 95-96. Smlgn. isl. lnga; n. og sv. langa samt on, be-, efter-, for-, henlange- ovf.' samt op-; over=, til, anbe-, fremlangø ndf. — Lang(e)- lig, to. varig. langvarig; betencke hans goth wilgbe, langlige'thieneste (1466). D. Mag. II. 326; hvor ved deris lift, lefinet oc. langlige bistando (2: bestand) allene paabenger. Hvitf. V.22; efter denne langlige feide. sst. VIN 72. — Som bio, 1) længe; swodant jemmerligt forderff, som thes wærlanglige wæret haffwer. Dipl. Chr. I. 332; Gud haffuer hannom sa lang- lige met elendighed straffet. Hvitt. VII. 240. — 2) længselsfuldt. Moth; han ser sig saa langelig ind mod land. Blicher, Søren Kanne,mlgn.isl. langliga;S6derwall,Ordb.r langliker (-a).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᛆᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Danish.

• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary